Pausekultur

Del indhold:

Har du en sund pausekultur? Pauser har betydning for trivslen, arbejdet og det sociale liv på arbejdspladsen. Her kan du læse hvordan I kan skabe en sund pausekultur med pauser, der passer til opgaven og den enkelte.

Pauser fra arbejdet giver mulighed for at restituere, skifte fokus eller genskabe koncentrationen. De kan være vigtige for sikkerheden. Det gælder især i funktioner, der kræver høj koncentration, og hvor der er risiko for fejl og ulykker.

Hvad er en god pause?

For nogle giver det god mening at holde pauser ved at dyrke motion – for andre er stilheden og roen vigtig – og andre igen foretrækker lidt uformel snak med kollegaer. En god pause afhænger desuden af, hvilken opgave man har brug for pause fra:

  • Hvis du har hårdt fysisk arbejde, behøver du pausen til at slappe af i kroppen og restituere.

  • Har du meget tænkearbejde, hvor du skal koncentrere dig, kan du bruge pausen til at tænke på eller lave noget andet, måske få bevæget kroppen.

  • Hvis dit arbejde kræver, at du er meget på socialt, kan det være, at du har brug for pausen til at være alene eller til en mere afslappet social sammenhæng på dine egne præmisser.

  • Omvendt kan pausen have en social funktion, hvis du arbejder meget alene.

Pauser kan være andet end pauser fra arbejdet. Det kan for eksempel også være en periode med lette opgaver, der er præget af rutine.

De sociale aspekter i pauserne kan både være positive og negative. Det kommer an på, hvad der foregår, og hvordan det foregår. Hvordan taler I sammen, og hvordan taler I om dem, der ikke er der? Er der meget sniksnak?

Pauser behøver ikke være lange eller foregå i et pauserum. Det kan også være nogle få minutter, hvor man lige får mulighed for at trække vejret dybt mellem to arbejdsopgaver. Pædagogen kan have brug for det efter en konflikt med et barn på legepladsen og social- og sundhedsassistenten efter en følelsesmæssig belastende situation med en borger.

Skab mødesteder

Pauser kræver plads. Sørg for, at der skabes fysisk rum til pauser. Indret arbejdspladsen således, at den giver mulighed for at du og dine kollegaer kan holde pauser, hvor I kan snakke sammen uformelt. Det kan være en kaffeø, hvor der også står en sofa eller i miljøet omkring printeren og kopimaskinen.

Hav bannerførere for pauser

Ledere og andre markante personer skal gå forrest
Udfordringen ved at skulle etablere en pausekultur er, at den let drukner, når travlheden melder sig. Derfor er det vigtigt, at markante personer holder fast i, at der skal holdes pauser - for eksempel lederen eller tillidsrepræsentanten. Pauserne skal dog ikke være for regelstyrede, men man skal have pauserne indført som en norm.

Find den rette rytme

Få pauserne til at passe med jobbet. Pausernes hyppighed, længde, og hvornår de bliver holdt, skal passe sammen med de opgaver, der skal udføres. Måske holder du pauser på bestemte tidspunkter i løbet af dagen. Måske bruger du pauserne til at dele dagen ind i forhold til typer af opgaver.
Sørg altid for, at der er mulighed for fælles pauser. En pause er nemlig ikke kun et afbræk, men også en anledning til uformel snak mellem kolleger. 

Sluk for omverden

Skærm hinanden fra forstyrrelser.
Kolleger, e-mails og mobiler kan forstyrre os alle – og kan gøre det svært for den enkelte at koncentrere sig om at løse opgaver.

Aftal, at det er i orden at holde pause fra de forstyrrende elementer. Sluk mobilen i et bestemt tidsrum, indfør en e-mailpolitik, om hvornår og hvordan man besvarer beskeder.
Har man ro til at koncentrere sig, bliver mange ting lettere at lave.

Bland de svære opgaver med lette

Undgå, at den enkelte medarbejder brænder ud. Sørg altid for at give mentale pauser fra de opgaver, som kan være krævende. Skab et arbejdsforløb, hvor der mellem de svære opgaver også er meget lette opgaver, der kan fungere som en slags pause fra de tungere ting.

Tag pausekulturen med hjem

Det er ikke kun på jobbet, det gælder om at værne om pauserne. Arbejde og fritid kan flyde sammen. Måske tager du dine opgaver med hjem og arbejder videre på dem i aftentimerne eller weekenden. Sørg for, at begrænse hjemmearbejdet til en bestemt tidsperiode og bestem dig for, hvad der skal laves, så du ikke hele tiden har dårlig samvittighed over det.

Ovenstående punkter er med inspiration fra Helge Hvid, professor på Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC.

 


Senest revideret den 09. juni 2026