Styrk systematikken og energien i jeres arbejdsmiljøarbejde

Del indhold:

Hvilke grundlæggende opgaver er der i det systematiske arbejdsmiljøarbejde? Hvordan kan I som AMO, arbejdsmiljøgruppe eller MED-udvalg styrke jeres evne til at være på forkant? Og hvordan kan I drøfte og styrke jeres forebyggelseskultur? I efteråret 2026 kan I komme til tre timers workshop og prøve BFA’s nye materialer og værktøjer, der sætter fokus på at styrke det systematiske arbejdsmiljøarbejde.

I 2024 kom bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde. Her er fokus på arbejdspladsens opgaver med at opbygge arbejdsmiljøindsatsen, så den sikrer et sundt og sikkert arbejde. BFA tilbyder nu fem møder rundt i landet, hvor vi præsenterer værktøjer til at understøtte arbejdet. Kom I de fora, I arbejder med jeres systematiske arbejdsmiljøarbejde, og få et rum til at drøfte og styrke samarbejdet om opgaverne.

De fem møder foregår:

  • København torsdag 3/9 9-13 inkl. frokost – Nordatlantens Brygge

  • Aarhus onsdag 23/9 9-13 inkl. frokost – DGI

  • Næstved tirsdag 29/9 9-13 inkl. frokost – Rønnebæksholm

  • Aalborg tirsdag 3/11 9-13 inkl. frokost – Hotel Hvide Hus

  • Middelfart torsdag 12/11 9-13 inkl. frokost – Comwell Middelfart

Workshoppen introducerer til og lader jer afprøve metoder fra disse materialer:

  • Kend de grundlæggende opgaver i det systematiske arbejdsmiljøarbejde

  • Kryds jer til et proaktivt arbejdsmiljø

  • Tag en strategisk drøftelse af jeres forebyggelseskultur

  • Drøft kompetencerne til arbejdsmiljøarbejdet

  • Få ny inspiration til APV-arbejdet

Målgruppe:

Workshoppen er for jer der er i en arbejdsmiljøgruppe, AMO, MED eller lignende. Vi opfordrer jer til at deltage mindst to fra arbejdspladsen (fx arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant).

BFA Velfærd og Offentlig Administrations tilbud er til arbejdspladser inden for følgende brancher: Undervisning, hospitaler, dag- og døgntilbud, hjemmepleje, offentlig administration, uddannelse og forskning samt privat praktiserende. Arbejdspladserne kan være organiseret i kommuner, regioner, statslige og selvejende organisationer og private arbejdspladser – kun inden for BFA Velfærd og Offentlig Administrations brancher.


Senest revideret den 20. april 2026