I uge 43 sætter arbejdspladser i hele Europa fokus på arbejdsmiljø. I år er mental sundhed på arbejdet omdrejningspunktet. Brug ugen som anledning til at tage en fælles snak om det psykiske arbejdsmiljø og sætte gang i en konkret indsats på jeres arbejdsplads.
Uge 43: Sæt fokus på mental sundhed på arbejdet
Fra 2026 til 2028 sætter den europæiske arbejdsmiljøkampagne Sammen om mental sundhed på arbejdet fokus på, hvordan arbejdspladser kan forebygge og håndtere psykosociale risici og skabe arbejdsforhold, der understøtter mental sundhed.
Et godt psykisk arbejdsmiljø skabes ikke af den enkelte alene. Det hænger blandt andet sammen med, hvordan arbejdet er organiseret, hvilke krav medarbejderne møder, mulighederne for støtte og indflydelse og den måde, vi samarbejder på.
På siden her finder I viden og værktøjer, som I kan bruge til at sætte fokus på jeres psykiske arbejdsmiljø i uge 43 – og arbejde videre med det bagefter.