Del indhold:

Webinar: Indflydelse og udvikling – til hverdag og ved forandringer

med Malene Friis Andersen

Hvad betyder indflydelse, muligheder for udvikling og stærke fællesskaber for det psykiske arbejdsmiljø?

På dette webinar sætter psykolog og forsker Malene Friis Andersen fokus på, hvordan indflydelse på arbejdet, muligheder for udvikling og gode arbejdsfællesskaber kan være med til at skabe et sundt og bæredygtigt psykisk arbejdsmiljø. Vi zoomer ind på, hvordan dette kan gøres til hverdag men også i forbindelse med organisatoriske forandringer.  

Med afsæt i forskning og med konkrete redskaber fra BFA får du inspiration til, hvordan I på arbejdspladsen kan arbejde med indflydelse, udvikling og fællesskaber som en del af indsatsen for et godt psykisk arbejdsmiljø. 

Webinaret bygger videre på de fysiske temamøder om psykisk arbejdsmiljø, som BFA Velfærd og Offentlig administration har afholdt med Malene Friis Andersen. Det er en mulighed for at genbesøge temaerne og få nye perspektiver og inspiration til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. 

Webinaret foregår online og faciliteres af Mads Kristoffer Lund og Lise Keller fra BFA Velfærd og Offentlig administration 

  • Malene Friis Andersen

  • Lise Keller

  • Mads Kristoffer Lund

Hvem er BFA

BFA Velfærd og Offentlig administration

BFA tilbyder gratis information, inspiration og konkrete værktøjer til at styrke jeres arbejdsmiljø. I et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, udvikles materialer, der bygger på forskning og erfaring fra arbejdspladser. Det giver solide, praksisnære løsninger, der kan styrke kvaliteten i opgaveløsningen og skabe værdi for både ledere og medarbejdere.  

Senest revideret den 22. oktober 2026