Konflikttrappen 7 trin - Trin for trin forklaring og eksempler

Det første trin på trappen er en uoverensstemmelse, som er en positiv konflikt. Vi er uenige om noget, men vi løser situationen hurtigt og konstruktivt, fordi vi bevarer fokus på sagen og ikke drager den andens person ind i billedet.

Det kan være spørgsmål eller beslutninger, som vi har forskellige opfattelser af. Fx: Hvordan skal vi løse en bestemt arbejdsopgave? Hvad skal vi bruge vores personalemøder til? Uenighederne er som udgangspunkt positive, fordi de gør os klogere på hinanden, og fordi de kan være med til at skabe en positiv udvikling på arbejdspladsen.

Som regel løser vi hurtigt uenighederne, uden at vi skader relationen til andre. Vi udveksler synspunkter, lytter til hinanden og skifter mening, hvis andres argumenter er bedre end vores egne. Der er plads til at være uenige og tage en god diskussion. Hvis konflikten bliver her på trinet bevarer vi den positive relation, og vi bruger vores forskelligheder konstruktivt.

På andet trin begynder vi at se den anden i et negativt lys. Vi går efter manden i stedet for bolden, og det er helt sikkert den anden, der er skyld i problemet! ”Du tømmer da heller aldrig opvaskemaskinen!”.

Her skal den gule alarmklokke ringe. På dette trin ændrer en harmløs uoverensstemmelse karakter og bliver til en skadelig konflikt.

Nu dukker nye problemer op. Eller gamle konflikter, der ikke er blevet afsluttet eller bearbejdet kommer igen op til overfladen.

Vi husker tidligere fejl, den anden har begået og lukker spydige bemærkninger ud mellem sidebenene. ”Du er da også altid så sur!”.

Det oprindelige problem og hvordan det hele begyndte, er nu stort set glemt. Vi er så påvirkede af negative tanker om den anden, at vores synsfelt indsnævres, og vi har svært ved at lytte til hinanden. Vi begynder at undgå at tale sammen, for det nytter jo alligevel ikke noget - den anden hører jo ikke efter! I stedet for begynder vi at kommunikere med handlinger og kropssprog – går forbi hinanden uden at hilse, vender øjne osv. Vi begynder at tale om hinanden frem for med hinanden. Alliancer og kliker begynder så småt at dannes.

Dette trin er et vigtigt signal til at stoppe op. Hvis konflikten optrappes yderligere kan der ske så meget skade i relationen mellem kolleger og/eller ledelse, at  de involverede får smertelige ar og arbejdsmiljøet drænes for energi.

Vi har helt opgivet at tale sammen. Det oprindelige problem er fuldstændig glemt og er blevet erstattet af et sort-hvidt verdensbillede. Målet er at få ret og vinde over den anden.

Vi drages af konflikten og al vores energi bruges på at få den anden til at undskylde eller overgive sig. ”Han/hun har selv været ude om det!”. ”Han/hun fortjener ikke bedre!”

På dette trin ser vi ikke længere den anden part som et menneske. Vi skrider derfor til åbne, fjendtlige handlinger som for eksempel at fyre sårende og nedgørende bemærkninger af: ”Du kan da heller aldrig finde ud af noget!”

Der er heller ikke længere plads til neutrale eller tilbageholdende parter – man er enten med eller imod. Vi bruger derfor stor energi på at hverve alliancepartnere. ”Er det mig, der er helt galt på den?” eller ”Synes du ikke, at det er for galt?”.

Målet i denne fase er utvetydigt at skade den anden. Her kan konflikten udvikle sig til krænkende handlinger og mobning.

Konflikten har nu udviklet sig så vidt, at vi ikke længere kan være i samme rum – eller måske endda ikke på samme arbejdsplads!

Det er her medarbejdere bliver afskediget eller overflyttet til en anden afdeling. Selvom vi bryder med hinanden, kan det stadig ske, at vi kæmper videre mod hinanden på afstand.