Hvordan den enkelte oplever en belastning og dens styrke har betydning for, hvordan man reagerer i den pågældende situation. Skal man fx til eksamen, er der nogle, der synes, det er et stort personligt pres og finder det svært, hvor andre måske synes, det er en spændende og udfordrende situation.
Hvad sker der i kroppen?
Når vi mennesker oplever stress, opfører kroppen sig som om, den er i konstant alarmberedskab. Er du truet, kan du flygte eller angribe, hvilket kræver, at kroppen kører i sit højeste gear. Så producerer den en øget mængde af hormonerne adrenalin og kortisol. Det medfører, at hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, og blodsukkeret øges.
Denne fysiologiske reaktion er i udgangspunktet ret nyttig, fordi den gør kroppen i stand til at yde sit optimale i en kortvarig periode.
Men hvis tilstanden strækker sig over længere tid, kan det medføre, at kroppen bliver ude af stand til at finde tilbage til sin hviletilstand. I stedet befinder kroppen sig i konstant alarmberedskab. Og det kan i værste fald ende med sygdom.
Hvordan kan jeg vide, om jeg er i farezonen?
Der er mange tegn på stress, både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige:
Fysiske:
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Rysten på hænderne
- Svimmelhed
- Træthed
- Tørhed i hals og mund
- Svedeture
- Søvnløshed
- Kvalme
- Vægttab/øget appetit
- Mavesmerter
Psykiske:
- Uoplagthed
- Træthed
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Rastløshed
- Irritabilitet/vrede
- Angst
Adfærdsmæssige:
- Søvnløshed
- Lav selvfølelse
- Vrede
- Ubeslutsomhed
- Sygefravær
- Ingen humor
- Manglende lyst til samvær med andre
- Ugidelig og magter ikke noget