Byt perspektiv for at forstå andres handlinger

Del indhold:

Når man arbejder med mennesker, kan arbejdet stille store følelsesmæssige krav. Med dette værktøj træner I evnen til at se tingene fra andres perspektiv. Det kan styrke jeres forståelse og hjælpe jer med at håndtere situationer, hvor andres adfærd eller reaktioner påvirker jer negativt.

Når arbejdet stiller krav til, at medarbejdere skal tilpasse sig andre menneskers adfærd eller skjule egne tanker og følelser, kalder vi det følelsesmæssige krav i arbejdet. Med dette værktøj kan I få arbejdet med de følelser, der er opstået i forbindelse med arbejdet. Med udgangspunkt i konkrete situationer, hvor I har haft svære eller ubehagelige følelser, reflekterer I både over jeres egne handlinger og over, hvad der kan begrunde den anden persons handlinger.

Dette værktøj er til jer, der vil sætte større fokus på høje følelsesmæssige krav i arbejdet eller håndtere konflikter på arbejdspladsen. Det er særligt relevant, hvis I arbejder med mennesker og har brug for at kunne forstå, rumme eller håndtere andres tanker, følelser og adfærd.

Det er vigtigt, at en tovholder, har sat sig ind i værktøjet, inden I går i gang. Tovholderen kan for eksempel være en leder, en arbejdsmiljørepræsentant eller en tillidsrepræsentant. 

Du skal forvente at bruge 15 minutter på forberedelse.

  • Læs værktøjet grundigt igennem: Sæt dig godt ind i materialet, så du kender formålet, indholdet og de enkelte trin.
  • Print arbejdsark: Overvej at printe arbejdsark og materialer, så deltagerne har noget fysisk at arbejde med og tage med sig. Sørg også for skrivegrej, flipover eller andet, I kunne få brug for.

Vil du vide mere?

Vil du arbejde med flere værktøjer for at styrke jeres arbejdsfællesskab, så se publikationen "Kollektive og individuelle redskaber".


Senest revideret den 21. august 2025

Gode anledninger til at bruge værktøjerne

  • Når I vil sætte større fokus på høje følelsesmæssige krav i arbejdet.
  • Hvis I oplever konflikter på arbejdet.
  • Til jer, der arbejder med mennesker og skal sætte sig ind i, at rumme eller håndtere menneskers tænkning, følelser eller adfærd.
  • Til jer, der arbejder med mennesker og skal håndtere eller skjule egne tanker eller følelser.
  • Til jer, der arbejder med mennesker og skal tilpasse kommunikation eller adfærd til de mennesker, I arbejder med.