De fleste gravide kan passe deres arbejde under det meste af graviditeten, når den gravide og arbejdsgiveren går sammen om at tilpasse arbejdet og opgaverne. Alligevel er en tredjedel af alle gravide langtidssygemeldt.
Krav: Risikovurdering og APV af den gravides arbejde
Når en medarbejder bliver gravid, har arbejdsgiveren en række konkrete forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivningen. Opgaverne løses som regel i et tæt samarbejde mellem leder og arbejdsmiljøgruppe.
Arbejdsgiveren skal udføre en risikovurdering. Det vil sige, at I skal afdække arbejdsforholdene og vurdere, om der er forhold, der udgør en risiko for fosteret, graviditeten eller den efterfølgende amning. Vurderingen skal tage højde for den ansattes konkrete forhold, og vurdere dem i forhold til arbejdsopgavernes risiko, varighed og styrke. Påvirkninger der kan udgøre en fare for graviditeten er kemiske påvirkninger, smitsomme sygdomme og fysiske påvirkninger.
Vurderingen skal udarbejdes efter reglerne om arbejdspladsvurdering (APV). Læs mere om APV her.
Brug hjemmesiden Gravidmedjob.dk
Hjemmesiden Gravidmedjob.dk giver viden om regler, inspiration og værktøjer til, hvordan I kan sikre den gravide et godt og sikkert arbejdsmiljø og forebygge sygefravær. Siden er udarbejdet af de fem Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø, som tilsammen dækker hele det danske arbejdsmarked.
Siden beskriver blandt andet, hvordan I kan tilpasse arbejdet, så den gravide undgår belastende opgaver, hvordan I skaber fleksibilitet i forhold til for eksempel mødetider, pauser og aflastning fra krævende opgaver, samt ikke mindst hvordan I sikrer en løbende dialog mellem den gravide og lederen om, hvordan det går.
Hent værktøjer til APV for gravide
Hjemmesiden har et særligt afsnit om APV til gravide med et eksempel på et APV-skema. Siden har også en skabelon til en elektronisk APV, som dækker den gravides fysiske arbejdsmiljø. Se værktøjer og APV-tjekliste her.
Særlige forhold for BFA Offentlig Velfærd og administrations område
Ud over de forhold og mulige påvirkninger, som bliver beskrevet på gravidmedjob.dk, er der nogle forhold for især social- og sundhedspersonale, I skal være opmærksomme på. Også på undervisningsinstitutioner og andre arbejdspladser med stor kontakt til borgerne, kan der være forhold, som påvirker gravide i særlig grad.
Behov for hvile og restitution
Natarbejde: Gravide må højst have en nattevagt om ugen, fordi natarbejde kan øge den gravides risiko for blandt andet ufrivillig abort, forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning. Den gravides vagtplan skal straks tilpasses dette og med virkning senest 14 dage efter, at arbejdsgiveren er blevet bekendt med graviditeten. Efter arbejdstidsloven defineres en nattevagt som mere end tre timers arbejde i tidsrummet fra kl. 22 til 05.
Behov for ekstra pauser: Arbejde i sundhedssektoren er ofte forbundet med mange skridt, og her kan der være et særligt stort behov for flere og længere pauser end for andre gravide. I skal indrette en hvileplads til gravide og ammende, og den må ikke ligge i et arbejdsrum. I kan finde inspiration til at arbejde med pauser her:
BFA’s materialeserie: Restituhvafornoget – Hør podcast, se film og brug vores værktøjer om restitution for social- og sundhedspersonale.
BFA’s publikation: Sunde arbejdsrytmer - Bedre samspil mellem tid og opgaver - med inspiration til, hvordan I arbejder med kvalitet i arbejdstiden, vagtplaner og pauser.
Fysiske påvirkninger:
Forflytninger: Tunge løft giver risiko for abort og for tidlig fødsel. Derfor bør gravide ikke foretage manuelle forflytninger. De kan ofte gennemføre forflytninger med personløftere eller andre hjælpemidler, men arbejdet skal tilrettelægges, så det tager hensyn til den gravides særlige behov for blandt andet plads og hvile. Hvis det ikke er muligt at tilrettelægge arbejdet, så den gravide undgår tungt arbejde, må hun flyttes til andre opgaver. Læs mere om gode forflytningsteknikker her. Brug eventuelt BFA’s forflytningsspil som udgangspunkt for en samtale om gravides forflytningsarbejde. Spillet fås til henholdsvis hjemmepleje og døgntilbud og til hospitaler.
MR-scanning: Da der er mangel på viden om sene bivirkninger ved MR-skanning, skal gravide så vidt muligt ikke opholde sig i MR-skannerrummet, hvor de kan risikere at blive udsat for magnetfeltet og radiofrekvenser. Ifølge retningslinjerne fra ”ICNIRP – Guidelines on limits of exposure to static fields”, må gravide ikke udsættes for mere end 400 mT (ICNIRP Guidelines 504-514;2009). Det er en sikkerhedsgrænse gældende for alle, som ikke er patienter eller som betjener MR-skannerne. Læs mere om forholdsregler ved MR-scanning.
Røntgenstråler: Medarbejdere, der arbejder med røntgen, skal gå med målefilm (persondosismetre i en holder foran på kroppen og under blyforklædet. Gravides målefilm skal aflæses, hver gang de kan være udsat for stråling. Gravide må ikke udsættes for mere stråling end 1 mSv, fra graviditeten er meddelt og indtil fødslen. Læs mere om grænser for stråling her.
Risiko for vold: Gravide og det ufødte barn er særligt sårbare, hvis de udsættes for vold og trusler om vold i arbejdet med borgere, patienter, elever eller pårørende. I kan arbejde med at forebygge vold med disse materialer fra BFA:
Risiko for ulykker: Hvis I arbejder et sted med relativ høj risiko for ulykker, for eksempel stikskader eller fysiske belastninger, bør I tage særlige forholdsregler for gravide medarbejdere. I kan læse om forebyggelse af ulykker i BFA’s hæfte Forebyggelse og håndtering af ulykker.
Smitsomme påvirkninger: Risikoen for smitte er hyppigt forekommende på hospitaler, i plejesektoren og daginstitutioner. Vær særlig opmærksom på sygdomme som røde hunde, toxoplasmose (haresyge), skoldkopper, leverbetændelse, papegøjesyge eller smitte med cytomegalovirus, som er særligt risikable for gravide. Desuden har sundhedspersonale en særlig risiko for at blive smittet med blodbårne sygdomme ved stikskader. Læs mere om smitterisiko ved stikskader her. Få også gode råd til at undgå luftbåren smitte her.
Arbejde i borgerens hjem: Ved hjemmebesøg er der øget risiko for at blive udsat for dårlige hygiejneforhold og dårlige pladsforhold. Læs mere i BFA’s branchevejledning: At arbejde i borgernes hjem.
Kemiske påvirkninger
Passiv rygning: I plejesektoren kan medarbejdere blive udsat for passiv rygning ved arbejde i borgerens eget hjem. Passiv rygning kan være kræftfremkaldende, og gravide bør derfor ikke arbejde i hjem, hvor der kan være skadelige partikler i luften efter rygning. Læs mere om arbejde i røgfyldte hjem.
Skadelige stoffer og pleje af kræftpatienter: Gravide bør helt undgå at blive udsat for skadelige stoffer og materialer. Læs vores udførlige afsnit om kemi og farlige stoffer her. Gravide bør ikke deltage i plejeopgaver, hvis der risiko for kontakt med blod, opkast, urin eller afføring fra patienter, der er under behandling med kemoterapi. Det skyldes risikoen for at blive udsat for rester af lægemidler af typen Cytostatika. Læs mere om, hvordan I forebygger påvirkning fra cytostatika her.
Psykiske påvirkninger
Høje følelsesmæssige krav optræder i høj grad inden for social- og sundhedsområdet samt i undervisningsinstitutioner. Det kan udfordre gravide i højere grad, fordi gravide i forvejen er meget følelsesmæssigt påvirkelige. I denne vejledning får I et samlet overblik over BFA’s materialer om høje følelsesmæssige krav i arbejdet.
Stress: Graviditeten kan gøre medarbejderen mere følsom over for stress. Her bør kolleger og leder vise særlige hensyn. Fem gode råd om stress er et lille værktøj fra BFA, som I kan bruge som udgangspunkt for en god dialog.