Vær en støtte for hinanden i de svære følelser på arbejdet

Del indhold:

Når man arbejder med mennesker kan man opleve, at der stilles høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Med værktøjet her kan I arbejde trygt og systematisk med at håndtere svære følelser på arbejdet.

Når arbejdet stiller krav til, at medarbejdere skal tilpasse sig andre menneskers adfærd eller skjule egne tanker og følelser, kalder vi det følelsesmæssige krav i arbejdet. Med dette værktøj kan I få arbejdet med de følelser, der er opstået i forbindelse med arbejdet. I får mulighed for at sætte ord på følelser, I har haft i løbet af den sidste uge, og efterfølgende dele dem med hinanden.

Bliv guidet gennem værktøjet

Faciliteringsfilmen guider jer trin for trin igennem en dialog om de svære følelser i jeres arbejde. Den sørger for, at I ved, hvad I skal gøre, hvordan I skal gøre det, og hvor lang tid I har til det. Filmen sætter rammerne og styre processen fra start til slut, så alle kan deltage på lige fod – og så I kan bruge mindre tid på forberedelse og mere tid på det, der er vigtigt. 

Husk, at hvis I er mere end 20 personer, kan I have brug for lidt ekstra tid til diskussionerne. I kan altid sætte filmen på pause, hvis det er tilfældet.

Hjælp os med at blive bedre

Har I brugt filmen som en støtte til jeres dialog – eller har I overvejet at gøre det? Så vil vi rigtig gerne høre om jeres oplevelser og overvejelser. I kan sende jeres kontaktoplysninger til os her.

Vil du vide mere?

Vil du arbejde med flere værktøjer om høje følelsesmæssige krav, så se publikationen "Kollektive og individuelle redskaber." Du kan også læse mere om følelser på job i publikationen "Viden om følelser på job."


Senest revideret den 29. december 2025