Værktøjet skaber sammenhæng mellem strategi og praksis i MED/ SU-udvalget i indsatsen for at forebygge muskel- og skeletbesvær på arbejdspladsen. Med årshjulet sikrer I at jeres beslutninger på strategisk niveau også slår igennem.
Brug værktøjet som om forberedelse til den årlige drøftelse af muskel- og skeletbesvær i MED/SU- og arbejdsmiljøudvalget. I kan også bruge værktøjet når I vil arbejde strategisk og systematisk med at forebygge muskel- og skeletbesvær.
Det er vigtigt, at en tovholder, har sat sig ind i værktøjet, inden I går i gang. Tovholderen skal forvente at bruge 1-2 timer på forberedelse.
- Læs værktøjet grundigt igennem: Sæt dig godt ind i materialet, så du kender formålet, indholdet og de enkelte trin.
- Print arbejdsark: Overvej at printe arbejdsark og materialer, så deltagerne har noget fysisk at arbejde med og tage med sig. Sørg også for skrivegrej, flipover eller andet, I kunne få brug for.
Der kan opstå spørgsmål og usikkerhed eller benspænd og modstand undervejs i processen – det er helt naturligt. Overvej derfor på forhånd, hvad der vil kunne dukke op, og hvordan du vil håndtere dette. Så er du bedre forberedt og kan skabe en tryg og konstruktiv dialog.
Du kan for eksempel overveje:
- Hvilke spørgsmål kan der opstå?
- Hvor kan der være tvivl eller bekymringer?
- Hvad kan spænde ben for processen?
- Og hvad vil du gøre, hvis der kommer kritik eller modstand?
Vil du vide mere?
Vil du arbejde med andet og mere for at forebygge MSB, så se publikationen "Metodehæfte: Forebyg muskel- og skeletbesvær".