Bliv bevidst om det, der skaber arbejdsglæde for dig

Del indhold:

Brug dette værktøj til at finde frem til, hvad der giver jer arbejdsglæde. I reflektere individuelt og deler derefter jeres erfaringer og eksempler med hinanden, så I kan inspirere og lære af de gode oplevelser.

Ved at se nærmere på situationer, hvor du har følt dig ekstra glad, stolt eller fuld af energi i dit arbejde, kan du opdage, hvad der virkelig betyder noget for dig – og hvordan du kan skabe mere af den arbejdsglæde i hverdagen.

Brug dette værktøj til at blive mere bevidst om, hvad der skaber arbejdsglæde for dig. Værktøjet kan bruges som opvarmning til en fælles snak om jeres samarbejde og relationer med et anerkendende fokus.

Det er vigtigt, at en tovholder, har sat sig ind i værktøjet, inden I går i gang. Tovholderen kan for eksempel være en leder, en arbejdsmiljørepræsentant eller en tillidsrepræsentant. 

Du skal forvente at bruge 5 minutter på forberedelse.

  • Læs værktøjet grundigt igennem: Sæt dig godt ind i materialet, så du kender formålet, indholdet og de enkelte trin.
  • Print arbejdsark: Overvej at printe arbejdsark og materialer, så deltagerne har noget fysisk at arbejde med og tage med sig. Sørg også for skrivegrej, flipover eller andet, I kunne få brug for.

Vil du vide mere?

Vil du arbejde med flere værktøjer for at styrke jeres arbejdsfællesskab, så se publikationen "Kollektive og individuelle redskaber".


Senest revideret den 11. august 2025