Støjens konsekvenser: Støj svækker børns læring og sproglige udvikling

Del indhold:

Et højt støjniveau er belastende for de voksne, men det har endnu større konsekvenser for børnene: Støj svækker børns indlæringsevne og sproglige udvikling. Tosprogede og børn med koncentrationsvanskeligheder er dobbelt ramt. Læs interview med ph.d. Torkil Østerbye

"Der er solid forskningsmæssig dokumentation for, at et højt støjniveau er endnu mere generende for børn end for voksne", siger lektor, ph.d. Torkil Østerbye fra VIA University College, som forsker i bl.a. sammenhængen mellem støj, sprog og læring.

"Børn er dårligere til at adskille lydsignaler fra hinanden - fx én stemme blandt mange der taler - og kan ikke holde opmærksomheden på ét af dem. Det medfører, at støj svækker børns evne til at lære og at den forsinker deres sproglige udvikling", siger han.

Opfattelse og koncentration

  • Børn er væsentligt dårligere til at opfatte tale i støj:
    Børn helt op til 15 år er mere sårbare end voksne over for information masking, hvor den relevante information drukner i baggrundsstøj. Det skyldes dels at deres høreevne i hjernen ikke er fuldt udviklede, dels at de ikke har den fortrolighed med sproget som gør, at man ubevidst kan gætte sig til sammenhænge og betydning, selv om man ikke har hørt alle ordene.

  • Børn er væsentligt dårligere til at koncentrere sig i støj: 
    Forskningen tyder på, at især små børn tager alt ind, mens voksne kan sortere i lyden og adskille vigtige signaler fra baggrundsstøj. Det gælder i endnu større grad for børn, som i forvejen har koncentrationsvanskeligheder.

Pædagogiske konsekvenser

"Det får jo nogle konsekvenser for, hvordan vi bør tilrettelægge hverdagen og pædagogikken i dagtilbud, SFO og skoler", siger Torkil Østerbye.

"For det første skal vi tage støj og akustik særdeles alvorligt, fordi det direkte kan påvirke børnenes læring og sproglige udvikling. For det andet skal vi se på, hvordan vi via en pædagogisk praksis kan undgå situationer, hvor støjen bliver et problem".

"Det er for eksempel en dårlig idé at give vigtige beskeder i garderoben, hvor støjniveauet er højt. Det kan også svække børnenes koncentration, hvis der er musik i baggrunden, når de skal koncentrere sig om en leg eller en opgave", siger han.

Læs mere om at dæmpe støj gennem pædagogik og organisering.

Mangler erfaringer med sproget

Børn har sværere ved at gætte sig til endelser, manglende ord og betydningen af det, der bliver sagt, ud fra sammenhængen - simpelthen fordi de ikke mestrer sproget så godt som voksne. Børn har et mindre ordforråd, og er dårligere til at trække på deres sproglige viden end voksne - for eksempel forudsigelige og ikke-forudsigelige ord i talen.

"Det betyder også, at to-sprogede børn er dobbelt ramt, fordi de har ikke behersker dansk så godt. Og dansk er svært: Vi har rigtig mange vokaler, og vi udtaler vores ord utydeligt. Vi kan nok ikke ændre på udtalen af det danske sprog. Men vi kan gøre noget ved støjen!", siger Torkil Østerbye.

Børn oplever støj forskelligt

Børn påvirkes ikke lige meget af støj. Nogle børn siges at have ”stenører” og synes ikke at være generet af støjen. De har selv en tendens til at udtrykke sig højere end det eksisterende støjniveau.

Som modpol taler man om børn med ”glasører”. De generes meget af støjen og forsøger at undgå den ved at søge væk eller ved at holde sig for ørene.

Børnerådets Minibørnepanel spurgte i 2012 flere end 1.100 børn om de syntes, der er for meget larm og støj i deres børnehave. Hertil svarede 41% ja, 22% nogle gange, mens 37% ikke oplevede larm og støj som et problem.

Eksempel: En dag i daginstitutionen

Støjbelastningen varierer meget alt efter, hvor man er. Sådan ser støbelastningen for eksempel ud for en pædagog i en daginstitution i Aarhus. Der er målt over to arbejdsdage med en såkaldt datalogger monteret ved pædagogens øre. (Klik på billedet for stor udgave)

Puderummet og garderoben støjer mest med spidsbelastninger op over 90dB. Perioderne på stuen og udenfor er præget af moderat støj, mens pauserne på kontoret (ikke overraskende) er mest stille.

I gennemsnit er støjbelastningen 71dB på dag 1 of 76 dB på dag 2. Det er under Arbejdstilsynets faregrænse - men der har helt givet været perioder på dagen, hvor støjen har været generende.

Kilde: Lektor, ph.d. Torkil Østerbye, VIA University College 

Læs mere