Hjælp BFA med at blive bedre – og modtag et gavekort på 500 kr. som tak

Del indhold:

Er du arbejdsmiljørepræsentant eller leder i Københavnsområdet? Så vil vi gerne høre dine erfaringer i en brugertest.

BFA udvikler løbende materialer, der skal understøtte arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen – fx værktøjer, tjeklister, faktaark, videoer, podcasts og PowerPoint-præsentationer. Men hvilke formater fungerer bedst i hverdagen? Hvad bliver brugt, hvad bliver ikke brugt, og hvad mangler?

Du behøver ikke kende BFA's materialer på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at dele dine erfaringer med arbejdsmiljøarbejde og de formater, der hjælper dig i praksis. Og som tak for din tid får du et gavekort på 500 kr.

Du kan bidrage i en af to aktiviteter:

  • Fokusgruppeinterview – ca. 2 timer den 17. eller 18. august i København

    Du mødes med 4-6 andre AMR’er eller ledere og taler om hvad der er nyttigt i jeres arbejdsmiljøarbejde – videoer, tjeklister, faktaark og andet – og hvad I savner.

  • Individuel session – ca. 1 time i uge 36, 37 eller 38 i København

    Du bliver bedt om at løse nogle konkrete opgaver på godtarbejdemiljø.dk mens du tænker højt. Det er hjemmesiden og findbarheden af materialerne der testes, ikke dig.

Lyder det som noget for dig, eller vil du høre mere?

Kontakt os på tlf. 61481644 eller aml@bfa.dk hurtigst muligt og senest den 1. juli 2026. Vi har et begrænset antal pladser.


Senest revideret den 16. juni 2026