Fold spørgsmålene ud og se de korte svar.
Vi er gensidigt afhængige af hinanden. Ved at fokusere på vagtplaner, pauser og forstyrrelser kan I skabe bedre trivsel og højere kvalitet i opgaveløsningen. Det handler om at skabe balance mellem tid og opgaver – en sund arbejdsrytme.
Sunde arbejdsrytmer er en måde at organisere arbejdet på, så arbejdstid, vagtplaner, pauser og samarbejde understøtter medarbejdernes trivsel, restitution og kvaliteten i opgaveløsningen. Det handler også om, hvordan vi oplever tiden. En time med forstyrrelser og manglende koordinering opleves anderledes end en time, hvor det hele spiller sammen, og vi opnår resultater til gavn for dem, vi arbejder for og med.
I kan arbejde med temaet på offentlige arbejdspladser med værktøjet Sunde arbejdsrytmer.
Forstyrrelser er modsat arbejdsro og kan gå ud over effektiviteten og koncentrationen. De kan begrænses ved at skelne mellem de nødvendige og meningsfulde afbrydelser og de overflødige forstyrrelser. Prøv at observere og vurdere afbrydelser, så I har et faktuelt grundlag at gå ud fra.
Hvis forstyrrelserne skyldes manglende koordinering af forskellige faggruppers indsats, kan I bruge metoden ”relationel koordinering”. Relationel koordinering er en metode til at styrke samarbejde og kommunikation mellem faggrupper, så arbejdet bliver bedre koordineret.
Møder skal opleves som en meningsfuld brug af tiden, især når man arbejder under tidspres. For at skabe bedre møder bør I arbejde med mødekulturen og stræbe efter følgende:
Vi skal opleve møderne som et inspirerende åndehul, hvor vi henter energi.
Vi skal have spændende og fagligt udviklende diskussioner.
Alle skal have en rolle på møderne.
Læs mere om det i værktøjet: Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen
Pauser giver mulighed for restitution og kan bidrage til at forebygge stress og mental udmattelse. Det er derfor en vigtig del af en sund arbejdsrytme, fordi de sikrer, at vi kan opretholde koncentrationen og genopbygge kroppen både fysisk og mentalt. En sund pausekultur kræver, at pausen bliver tilpasset arbejdet, personalegruppen og den enkelte. Mangel på koncentration kan være et tegn på, at der er brug for en pause. Pauser kan forebygge stress.
Hvis man oplever, at arbejdet har invaderet fritiden og familielivet, eller at det er svært at finde balancen mellem ansvar og indflydelse, er der brug for at sætte grænser for arbejdet. Det kan man gøre ved at afstemme forventninger mellem ledelsen og medarbejderne og internt i medarbejdergruppen. Klare forventninger hjælper med at blive klar over muligheder for indflydelse og rammer for arbejdet. Det er en god idé at være bevidst om, hvor og hvornår man helst vil arbejde og med hvad, så man kan forhandle nogle gode aftaler.
I artiklen Fleksibelt arbejde skal være til gavn for alle, kan du læse mere om grænsen mellem fritid og arbejde. Der kan du også downloade et analyseværktøj, som erhvervspsykolog Vivi Bach har udviklet.
Natarbejde bør tilrettelægges efter specifikke faglige anbefalinger for at mindske risikoen for ulykker og helbredsproblemer. Gravide må ifølge lovgivningen højst have en nattevagt om ugen. Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) anbefaler at tilrettelægge natarbejdet således:
Højst 3 nattevagter i træk.
Mindst 11 timer mellem to vagter.
Højst 9 timers varighed af vagter.
Nat- og skifteholdsarbejde rykker på balancen mellem det indre ur og døgnets rytme. Det kan forstyrre både søvn og fordøjelse, og på lang sigt kan det få negative konsekvenser for helbredet.
Læs mere i denne artikel fra NFA og i artiklen: Mad og lys på forskudte tidspunkter forstyrrer døgnets rytme.
Læs mere om hvordan I skaber trivsel i publikationen Sunde arbejdsrytmer fra BFA.