Tag dialogen om muskel- og skeletbesvær

Del indhold:

Brug dette værktøj til at reflektere over arbejdspladsens forebyggelseskultur i forhold til muskel- og skeletbesvær. Ved brug af en række dialogkort, skal I i små grupper og efterfølgende i fællesskab prioritere det vigtigste, I vil arbejde videre med.

Der er fokus på en helhedsorienteret indsats, som omfatter 4 områder:

  • Kroppen i kerneopgaven.
  • Arbejdsfællesskabet.
  • De bærende strukturer.
  • Det strategiske blik.
  • Når I vil forebygge muskel- og skeletbesvær på jeres arbejdsplads.
  • Til jer, der hvor medarbejdere rapporterer om smerter eller ubehag i forbindelse med arbejdet.
  • Når I har fået nyt udstyr eller nye arbejdsstationer.

Det er vigtigt, at en tovholder, har sat sig ind i værktøjet, inden I går i gang. Tovholderen kan for eksempel være en leder, en arbejdsmiljørepræsentant eller en tillidsrepræsentant. Uanset hvem der tager rollen som tovholder, er det afgørende, at der også deltager repræsentanter fra arbejdsmiljøgruppen eller andre nøglepersoner, som kan føre processen videre.

Herunder kan du se en gennemgang af værktøjets dele.

Du skal forvente at bruge 30 minutter på forberedelse.

  • Læs værktøjet grundigt igennem: Sæt dig godt ind i materialet, så du kender formålet, indholdet og de enkelte trin.
  • Print arbejdsark: Overvej at printe arbejdsark og materialer, så deltagerne har noget fysisk at arbejde med og tage med sig. Sørg også for skrivegrej, flipover eller andet, I kunne få brug for.
  • Planlæg grupper, hvis relevant: Hvis der indgår gruppearbejde, så lav en plan for, hvordan grupperne skal dannes, og hvordan arbejdet skal tilrettelægges.

Når I er færdige med at arbejde med værktøjet, skal tovholderen og arbejdsmiljøgruppen sørge for at afsætte tid til at følge op på diskussionen og beslutte, hvem der gør hvad, hvordan og hvornår. I værktøjet finde I inspiration til, hvordan I kan komme videre med arbejdet.

Vil du vide mere?

Vil du arbejde med andet og mere for at en forebyggende kultur, så se publikationen "Tag snakken - bryd vanerne".


Senest revideret den 03. juni 2025