Restituhvaffornoget: Et materiale om restitution og pauser

Del indhold:

Brug materialet til at sætte fokus på betydningen af restitution og pauser i arbejdet. Både i løbet af arbejdsdagen og imellem arbejdsdagene. Materialet er især rettet mod ledere og arbejdsmiljøgrupper.

Det er vigtigt at lade op i løbet af arbejdsdagen og mellem arbejdsdagene. Det hedder også restitution og er vigtigt både for helbred og opgaveløsning.

Dette materiale handler ikke om de overenskomstmæssige pauser, men om de pauser og pusterum, det er nødvendigt at have i løbet af en arbejdsdag. Det handler også om vigtigheden af, at få tilstrækkelig med hvile i fritiden og om balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Overblik over materialet

Restituhvaffornoget består af følgende elementer og værktøjer:

  • En kort vejledning: Introduktion til materialet og en oversigt over de enkelte elementer med råd om, hvordan I kan bruge dem.
  • En kort introduktionsfilm: Filmen kan bruges på et møde, hvor I efterfølgende kan drøfte, hvordan I på jeres arbejdsplads kan skabe en sund pausekultur. 
  • 11 podcasts: En serie af korte podcasts, der sætter spot på restitution, hvile og pausekultur på arbejdspladsen. 
  • Dialogkort: I kan bruge dialogkortene til at understøtte en dialog om restitution og pausekultur.
  • Faktaark om restitution og pauser: Få mere viden om restitution og pauser og hvorfor dette er vigtigt på en arbejdsplads.

Materialerne er oprindeligt udviklet til brug på social- og sundhedsområdet, men problemstillingerne er så generelle, at de med fordel også kan bruges på private og offentlige kontorarbejdspladser.

 

 


Senest revideret den 04. august 2022