Lederne har et ekstra stort ansvar og kan gøre en forskel, når det gælder ændringer af forflytningskulturen. Og det er ikke så svært, siger afd. sygeplejerske Louise Lindenmayer. De skal interessere sig for hvordan der bliver forflyttet, indkøbe hjælpemidlerne, sørge for uddannelsen af personalet, og følge op på hvordan det går. På baggrund af rapporten Forebyggelse af akut fysisk overbelastning er der samlet anbefalinger til at gøre forebyggelse til fælles læring på arbejdepladsen.

Man kan halvere risikoen for en kropsskade, hvis man benytter hjælpemidler. Undersøgelser fra NFA peger på at problemet bl.a er at hospitalspersonalet kun bruger hjælpemidlerne ved hver tredje forflytning. Hjælpemidlerne skal være kendte, tilgængelige og i nærheden.

Borgerens tilstand kan ændre sig hurtigt, derfor er det vigtigt at træde et skridt tilbage, og forsøge at risikovurdere situationen, inden man begynder på forflytningen.

I Horsens kommune må social og sundhedsassistenterne ikke opleve, at arbejdet med at forflytte en borger bliver for tungt. Det skal helst kunne klares med en arm, lyder en af de enkle retningslinjer.

“Hvis man står alene og fru Hansen skal på toilettet, så bliver man nød til at tage fat “ siger social og sundhedsassistent Tina Nielsen. Travlhed forøger risikoen for skader og sundhedspersonalet har travlt ude i virkeligheden. Her pointerer professor Lars Andersen fra NFA, at ledelsen på afdelingerne har et stort ansvar i at sørge for at forebygge skaderne.

Hun bliver revet med ned af en patient på 120 kg, som lander oven på hende. Det siger knæk i ryggen. Christina Lorentzen liv bliver forandret. Omkring hver tredje akutte skade skyldes, at en borger griber ud efter hjælperen eller den omvendte situation - at en hjælper i refleks griber en borger.

Hvis man selv er ansvarlig for at tilrettelægge sin arbejdstid, er man naturligvis også selv ansvarlig for at indlægge pauser og frirum til restitution. Men det kan også være udfordrende, hvis man konstant har opgaver, som presser sig på, og hvis man i øvrigt et omgivet af mennesker, der arbejder på nøjagtigt samme måde.

Arbejdstidens længde og vagternes placering kan have betydning for kvaliteten af vores restitution.

Systematik og prioritering. Det kan være løsningen på at få pausekulturen til at fungere på en travl arbejdsplads.

Vores brug af teknologi i forbindelse med både arbejdsliv og privat giver os nogle helt enorme fordele.

Vi er meget forskellige, når vi skal beskrive vores individuelle behov for pauser og restitution. Det finder vi ud af i forbindelse med vores besøg hos aftenvagterne i hjemmeplejen i Svendborg Kommune.

Vores hjerne udsættes for et væld af informationer, og vi bliver tvunget til at udføre det, som hedder ’shift-tasking’, når der hele tiden er noget, der trækker i vores opmærksomhed. Og det sker ikke, uden at det har konsekvenser.