Fælles indsats for et bedre arbejdsmiljø

Del indhold:

Med trepartsaftalen om nationale mål fra 2020 fik BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) et øget medansvar for at nå de fastsatte branchemål frem mod 2030. Nyt hæfte fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser eksempler på, hvordan aktiviteterne foregår, og på de resultater som indtil videre er opnået.

Opgaven for BFA`erne

BFA’ernes opgave er at oplyse, vejlede og inspirere arbejdspladserne til at udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. BFA’erne oversætter Arbejdstilsynets vejledninger til værktøjer og materialer, der er målrettet den enkelte branche. Samtidig bygger BFA’ernes materialer på enighed blandt parterne, og der er tillid til materialerne i samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationerne på virksomhederne.

BFA`ernes arbejsdpladsnære indsatser

De arbejdspladsnære indsatser, som BFA’erne har gennemført for den ekstra bevilling, spænder vidt. Nogle har etableret opsøgende konsulenttjenester der kommer ud på arbejdspladserne og tilbyder råd og vejledning. Andre har udviklet undervisningsmateriale og konkrete uddannelsesprogrammer mens andre igen har udviklet videoer, film og tests som arbejdspladserne selv kan gøre brug af, når det passer dem. Alt sammen tilpasset de forskellige branchers helt særlige ønsker og behov.

Læs mere om erfaringerne med BFA`ernes arbejdspladsnære indsatser i pjecen fra FH og DA her.


Senest revideret den 09. februar 2024