Tre guider om åbne kontormiljøer

Tre målrettede guider giver bud på, hvordan man kan tackle problemer i eksisterende åbne kontormiljøer.

Hent dem her
Del: - -

Få indflydelse på de lokale indkøbs-aftaler: Arbejdsmiljøet skal med

Klare ønsker og gode argumenter kan give arbejdsmiljøorganisationen indflydelse på den måde, udbud og indkøbsaftaler formuleres. Indkøberne har brug for faglige input for at træffe de rigtige valg.

En del kommuner og statsinstitutioner indgår selv indkøbsaftaler uden om SKI. Tilsvarende indgår regionerne aftaler uden om Regionernes Fælles Indkøb.

Det bør ske i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen for at sikre hensynet til fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det bliver lettere af, at afstanden mellem indkøbere og de arbejdsmiljøfaglige være kortere og beslutningsprocesserne enklere.

Både i forbindelse med SKI-aftalerne og lokale indkøbsaftaler vil indkøbsafdelingen ofte udarbejde en reduceret liste med anbefalede produkter. Den kan arbejdsmiljøgrupperne påvirke gennem en direkte dialog med indkøberne.

  • Eksempel: Brugernes ønsker kommer på positivlisten: Aarhus Kommune har sin egen indkøbsaftale om alt it-udstyr. IT-afdelingen har lavet en positivliste ud af de umådeligt mange produkter på markedet, så de decentrale brugere får enkle og overskuelige valg. Listen revideres løbende, når der opstår nye ideer, behov og ønsker i de enkelte afdelinger og i arbejdsmiljøorganisationen.

Vær med i produkttilpasningen

I særlige tilfælde skal produkter tilpasses eller udvikles helt fra grunden for at opfylde kravene i et større indkøb. Det giver arbejdsmiljøorganisationen en god mulighed for at påvirke kravspecifikationer og løsninger.

  • Eksempel: Arbejdsstationer til Rigshospitalet. I forbindelse med indførelse af Sundhedsplatformen er der brug for at rulle transportable arbejdsstationer rundt på stuer, laboratorier og møderum. Rigshospitalets arbejdsmiljøkonsulenter har været med i processen med at udvikle et helt nyt rullebord og har undervejs fået en række forbedringer bygget ind i den oprindelige prototype via en direkte dialog med producenten. Læs om udviklingsprojekt på Rigshospitalet.

 


Senest revideret den 11. maj 2020