Arbejdsmiljølovgivningen: Digital chikane er en krænkende handling, som kan have helbredsmæssige konsekvenser på lige fod med andre krænkende handlinger. Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet, herunder når det sker digitalt.
I Arbejdsmiljøloven skelnes der mellem, om krænkende handlinger udøves af personer internt på arbejdspladsen, eller om de udøves af en ekstern person, som ikke er en del af arbejdspladsen. Også Arbejdstilsynet behandler digital chikane med udgangspunkt i hvem, som udøver den.
Kilde: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
Krænkende handlinger internt på arbejdspladsen ses som handlinger, som foregår mellem medarbejdere indbyrdes eller mellem medarbejdere og ledere. Læs mere om krænkende handlinger i AT-vejledningen om psykisk arbejdsmiljø: VEJ nr 10217 Kapitel 5 – Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
Krænkende handlinger i form af digital chikane fra eksterne, fx forældre, elever, studerende, brugere, patienter, kunder, eller pårørende, betragtes ifølge Arbejdstilsynet på lige linje som psykisk vold. Læs mere i AT-vejledningen om psykisk arbejdsmiljø under VEJ nr 10217 Kapitel 6 – Arbejdsrelateret vold i arbejdet
Lov om arbejdsskadesikring: Digital chikane kan også være en arbejdsulykke. Lov om arbejdsskadesikring definerer en arbejdsulykke som "en psykisk eller fysisk personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for fem dage".
Voldsepisoder, som udøves af eksterne personer uden for arbejdspladsen i forbindelse med arbejdet, er arbejdsulykker. Det gælder også trusler og chikane, der fremsættes digitalt på fx sociale medier eller e-mail, både i og uden for arbejdstiden, hvis de kan relateres til arbejdet.
En enkeltstående krænkende handling i form af digital chikane, der foregår mellem medarbejdere eller mellem ledere og medarbejdere internt på arbejdspladsen, er også en arbejdsulykke, hvis episoden har medført personskade.
I skal anmelde og registrere sådanne arbejdsulykker ligesom andre arbejdsulykker. De fleste arbejdspladser har systemer til at registrere og anmelde ulykker, som kan tages i brug og eventuelt tilpasses, hvis nødvendigt.
Straffeloven har forskellige grænser for ytringsfrihed: Det kan være strafbart at videregive meddelelse og billeder om en andens private forhold, fremsætte racistiske ytringer eller beskyldninger, som allerede er underkendt ved dom. Det er også strafbart at fremsætte ærekrænkende beskyldninger (injurier), ytringer mod bedrevidende (bagvaskelse) eller at fremsætte trusler.
Databeskyttelsesloven: Hvis en ansat bliver udsat for arbejdsrelateret digital chikane, kan deling af private billeder eller personlige oplysninger også være i strid med databeskyttelsesloven.
Deling af følsomme personoplysninger, fx oplysninger om etnisk oprindelse, politiske holdninger, seksuelle forhold eller seksuel orientering kræver samtykke. Deling eller videresending af billeder af en ansat på arbejde kræver også samtykke.
Hvis en ansat får delt personoplysninger uden samtykke, kan sagen anmeldes til Datatilsynet.
Respektpakken trådte i kraft 1. januar 2017 og skærper straffen for vold og chikane mod offentligt ansatte i forskellige situationer. Det er strafbart at chikanere personer i offentlig tjeneste efter straffeloven. For eksempel er der nu en strafferamme på op til to års fængsel for at offentliggøre navngivne offentligt ansattes adresser, portrætbilleder og andre private oplysninger på en hjemmeside. Desuden øges straffen for andre typer overgreb mod offentligt ansatte, for eksempel indirekte trusler på internettet, i pressen, på sociale medier eller via en anden person. Endelig skal anklagemyndighederne køre flere sager, hvor personer i offentlig tjeneste groft og uretmæssigt hænges ud for at have begået ulovligheder, der kan koste dem jobbet. Loven blev skærpet i 2019, så straffen er blevet hævet med en tredjedel i forhold til den straf, som ville være blevet idømt efter de hidtidige regler. |
Læs Justitsministeriets publikation ”Respekt for det fælles”.
Overenskomster mm: Området reguleres også af trivselsaftaler, samarbejdsaftaler og kollektive overenskomster.
Anden lovgivning: som kan være relevant er ligebehandlingsloven, serviceloven, sundhedsloven og ældreloven.
Læs nærmere hos Retsinformation her eller Arbejdstilsynet her.