Dialogværktøjet er til jer, der ikke allerede har et beredskab omkring håndteringen af traumatiserende hændelser. Er I allerede godt i gang, kan dialogværktøjet bruges som inspiration til og gennemgang af det I allerede gør.
I værktøjet er der konkrete eksempler og hjælp til at have en dialog på arbejdspladsen.
Værktøjet består af en introduktionsfolder og tre kort til dialog om:
- Identificér og risikovurdér hændelser på arbejdspladsen
- Normalisér reaktionerne og håndtér dem i fællesskab
- Tag organisatorisk ansvar for hændelsen
Dialogværktøjet
Identificér og risikovurdér hændelser på arbejdspladsen
Traumatiserende hændelser på arbejdspladsen kan udløse alvorlige kriser. Derfor er det vigtigt at være forberedt fx ved at identificere og risikovurdere, hvad der kan gå galt hos jer, så alle er opmærksomme og har et fælles sprog for, hvilke hændelser der kan medføre traumereaktioner på netop jeres arbejdsplads.
- En krise kan vælte vores livsgrundlag. Vi kan miste noget meget betydningsfuldt, og det kan forstyrre vores oplevelse af sammenhæng i tilværelsen, fortæller organisationspsykolog Jesper Bardrum fra konsulenthuset Human House.
En person, der oplever en hændelse, der er særlig voldsom eller livstruende, kan få en traumereaktion, men man kan også udvikle et traume, hvis man oplever flere mindre hændelser over tid.
Personer, der har været tæt på kolleger, der har været i en krisesituation, kan også blive traumatiserede.
- Det at opleve et andet menneskes tristhed og reaktioner påvirker os og gør, at vi er i potentiel risiko for selv at blive traumatiserede, forklarer Jesper Bardrum.
Tidligere oplevelser kan også spille ind. Har man tidligere været udsat for voldsomme oplevelser som eksempelvis et trafikuheld, vil man huske bestemte lyde. Og hører man tilsvarende lyde senere i livet, er der større risiko for, at det kan udløse en krisereaktion.
Normalisér reaktionerne og håndtér dem i fælleskab
Det er vigtigt at normalisere de reaktioner, man oplever som medarbejder efter en traumatiserende hændelse, så man ikke føler, at reaktionerne er mystiske, unormale eller mærkelige, men snarere er en normal følge af en traumatiserende begivenhed.
Organisationspsykolog Jesper Bardrum råder til, at man taler med sine kolleger om sine reaktioner, og han opfordrer ledelsen til at anerkende, at medarbejderen har det sådan. Ellers kan medarbejderne føle, at de står alene med deres reaktion og måske føle sig utilstrækkelige og blive i tvivl om deres egne kompetencer.
Løbende belastning
- En anerkendende tilgang er også at erkende, at medarbejdere kan blive belastet over en længere periode. Der kan være dagligt slid over tid, som på længere sigt medfører traumatiske reaktioner. Risikoen for reaktioner på længere sigt er særlig stor i borgerrettede job, hvor det primære arbejde består i at hjælpe og håndtere svære situationer, fortæller Jesper Bardrum.
Når man taler åbent om de ubehagelige oplevelser på arbejdspladsen, giver det mulighed for at håndtere reaktionerne i fællesskab. Åbenheden er samtidig med til at fjerne den enkeltes følelse af skyld og individuelle ansvar.
Tag organisatorisk ansvar for hændelsen
- Efter en traumatiserende hændelse kan lederen og arbejdsmiljøgruppen se sig selv som en slags havarikommission, der skal kunne afklare, hvad der førte til hændelsen, kortlægge hvad der foregik og sørge for at minimere risikoen for, at det sker igen, siger organisationspsykolog Jesper Bardrum.
I den proces er det vigtigt, at arbejdspladsen har en klar beredskabsplan for, hvordan situationen skal håndteres. Planen skal sikre en klar og detaljeret ansvars- og rollefordeling, så man blandt andet ved, hvem der skal yde psykisk og fysisk førstehjælp, og hvem der følger op med den eller de berørte medarbejdere.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at reaktioner på en traumatiserende hændelse kan være forsinkede. Der kan faktisk gå op til flere måneder eller længere endnu efter episoden. Så sørg derfor for løbende opfølgning og vær på udkig, hvis en kollega fx trækker sig fra frokoststuen, selv der er gået noget tid siden hændelsen. Den løbende opfølgning er en del af en god beredskabsplan.
Hent introduktionsfolderen her.
Hvem har været med?
Dialogværktøjet bygger på faglige input fra krisepsykolog Rikke Høgsted, Organisationspsykolog Camillia Raymond, Organisation ApS og professor Ask Elkit, Videncenter for Psykotraumatologi. Værktøjet er derudover udviklet med en række arbejdspladser; ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og HR og arbejdsmiljøkonsulenter, som har givet feedback undervejs i udviklingen. I alt 37 personer fra 23 forskellige arbejdspladser har bidraget.