Workshop: Styrk systematikken og energien i jeres arbejdsmiljøarbejde

Del indhold:

Hvilke grundlæggende opgaver er der i det systematiske arbejdsmiljøarbejde? Hvordan kan I som AMO, arbejdsmiljøgruppe eller MED-udvalg styrke jeres evne til at være på forkant? Og hvordan kan I drøfte og styrke jeres forebyggelseskultur? I efteråret 2026 kan I komme til tre timers workshop og prøve BFA’s nye materialer og værktøjer, der sætter fokus på at styrke det systematiske arbejdsmiljøarbejde.

I 2024 kom bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde. Her er fokus på arbejdspladsens opgaver med at opbygge arbejdsmiljøindsatsen, så den sikrer et sundt og sikkert arbejde. BFA tilbyder nu fem workshops rundt i landet, hvor vi præsenterer værktøjer til at understøtte arbejdet. Kom I de fora, I arbejder med jeres systematiske arbejdsmiljøarbejde, og få et rum til at drøfte og styrke samarbejdet om opgaverne.

Kom til workshop disse fem steder

  • København torsdag 3/9 9-13 inkl. frokost – Nordatlantens Brygge

  • Aarhus onsdag 23/9 9-13 inkl. frokost – DGI Aarhus

  • Næstved tirsdag 29/9 9-13 inkl. frokost – Rønnebæksholm

  • Aalborg tirsdag 3/11 9-13 inkl. frokost – Comwell Hvide Hus

  • Middelfart torsdag 12/11 9-13 inkl. frokost – Comwell Middelfart

Workshoppen introducerer til og lader jer afprøve metoder fra disse materialer:

  • Kend de konkrete opgaver i det systematiske arbejdsmiljøarbejde

  • Kryds jer til et proaktivt arbejdsmiljø

  • Tag en strategisk drøftelse af jeres forebyggelseskultur

  • Drøft kompetencerne til arbejdsmiljøarbejdet

  • Få ny inspiration til APV-arbejdet

Facilitatorer

Workshoppen faciliteres af Mads Kristoffer Lund og Jytte Tolstrup fra BFA Velfærd og Offentlig administration.

Mads Kristoffer Lund

Mads Kristoffer Lund BFA Velfærd og Offentlig administration

Jytte Tolstrup

Jytte Tolstrup BFA Velfærd og Offentlig administration

Målgruppe

Workshoppen er for jer der er i en arbejdsmiljøgruppe, AMO, MED eller lignende. Vi opfordrer jer til at deltage mindst to fra arbejdspladsen (fx arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant).

BFA Velfærd og Offentlig Administrations tilbud er til arbejdspladser inden for følgende brancher: Undervisning, hospitaler, dag- og døgntilbud, hjemmepleje, offentlig administration, uddannelse og forskning samt privat praktiserende. Arbejdspladserne kan være organiseret i kommuner, regioner, statslige og selvejende organisationer og private arbejdspladser – kun inden for BFA Velfærd og Offentlig Administrations brancher.


Senest revideret den 05. maj 2026