Hvor forekommer formaldehyd og formalin
Formaldehyd er et industrielt kemikalie. Det er en flygtig gas, der også findes i en vandig opløsning, der kaldes formalin.
Formaldehyd tilsættes primært vandbaserede produkter, såsom malinger, UF-lim og lakker for at undgå forrådnelse, i POM-plast samt i visse rengørings- og desinfektionsmidler. Formaldehyd anvendes i form af formalin på hospitaler (patologi/anatomi) og laboratorier, ved obduktion og lignende som konservering af biologisk væv.
Stoffet kan optræde i indeklimaet som afgasning fra arbejdsprocesser eller materialer som termoplast, krydsfiner, MDF-plader og spånplader og dermed også i nye møbler eller ved affaldshåndtering.
Konsekvenser for helbredet, når formaldehyd er i indeklimaet
Formaldehyd kan optages via luftvejene ved indånding eller gennem huden via direkte kontakt. Hvis koncentrationen bliver for høj, kan det irritere slimhinderne i øjne og luftveje.
Formaldehyd blev i 2009 af International Agency for Research on Cancer under WHO klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker i forhold til kræft i næsesvælg samt leukæmi (kræft i blodet). For nyligt er der kommet forbedret dokumentation for andre typer kræft.
Risikoen for høj eksponering af formaldehyd er størst i disse arbejdsprocesser: Dissekering af biologisk væv, i produktion og ved bearbejdning af limede træprodukter.
Hvis I arbejder i et godt ventileret indeklima i et arbejdslokale, hvor der ikke foregår processer, der involverer brugen af formaldehyd, er risikoen for gener normalt lav. Særligt i Europa, hvor indholdet af formaldehyd i byggematerialer længe har været reguleret. Målinger af formaldehyd i europæiske boliger og kontorbygninger viser koncentrationer godt under WHO’s grænseværdi. De kan dog være højere i det første års tid i nye bygninger.
Grænseværdier for formaldehyd
Formaldehyd er beskrevet i Kræftbekendtgørelsen med grænseværdier for indholdet i forskellige typer produkter. Den er opdateret i 2025, efter at EU har strammet reglerne for indholdet af formaldehyd i produkter, der kan afgasse til indeklimaet.
Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet fra 2025 angiver følgende grænseværdier for den samlede eksponering for formaldehyd i indeklimaet. Grænserne følger reglerne i EU:
Gennemsnitlig koncentration ved eksponering på en 8-timers arbejdsdag: 0,3 parts per million (ppm) svarende til 0,37 mg/m3.
Maksimal gennemsnitlig koncentration ved eksponering i 15 minutter: 0,6 part per million (ppm) svarende til 0,74 mg/m3.
DR har i en podcast ’Den giftige tvivl’, rejst tvivl om det forskningsmæssige belæg for disse grænseværdier, da industrien mistænkes for at have påvirket EU’s fastsættelse af grænseværdierne. Ifølge DR har trepartsrådet i EU-kommissionen i 2026 derfor sat formaldehyd på listen over kemikalier, der skal genvurderes. Det kan dog tage lang tid. Sidst, EU vurderede grænseværdierne, var man tæt på at vedtage 0,2 ppm for 8-timers eksponering, men endte altså på 0,3 ppm.
WHO anbefaler en væsentlig lavere grænse
WHO har siden 2009 anbefalet en eksponering i indeklimaet på højst 0,08 ppm svarende til 0,1 mg/m3 i højst 30 minutter. WHO har også planer om at opdatere deres anbefalinger og kræftklassificering på baggrund af nyere forskning.
Bygningsreglementet (2018) henviser til WHO’s grænseværdi. Det er altså under en tredjedel af den officielle grænseværdi i EU.
Risiko for cocktaileffekt
Selvom byggematerialer og møbler isoleret set overholder grænseværdierne, kan alle bidragene fra afgasning af formaldehyd samlet set blive overskredet.
Flere forskellige skadelige stoffer kan desuden give en cocktail-effekt, der kan være sundhedsskadelig, selvom grænseværdierne for hver af de enkelte stoffer er overholdt.
Sådan skal I forholde jer, når formaldehyd indgår i processer
Som udgangspunkt skal I helt fjerne stoffet fra arbejdsmiljøet, hvis det er muligt. For eksempel ved at erstatte det med et mindre skadeligt stof. Arbejder I på værksted med træprodukter, kan I anvende produkter, der er indeklimamærkede.
Hvis det ikke er muligt at fjerne formaldehyd, skal I foretage en kemisk risikovurdering, hvor I tager højde for kræftrisikoen.
Målinger kan bidrage til at forebygge formaldehyd i indeklimaet
Hvis I har mistanke om forhøjet indhold af formaldehyd i indeklimaet, kan I bede en ekstern rådgiver måle på det. En moderne tilgang er realtidsmålinger, hvor man kan følge eksponeringen i intervaller ned til 10 sekunder.
Målingerne kan bruges til at udpege præcis, hvor og hvornår der er spidsbelastninger og koble det til jeres viden om de arbejdsprocesser, der knytter sig til det. Det er værdifuld viden, som I kan bruge til at forebygge eksponeringen efter STOP-princippet:
S – Substituér (erstat) stoffet med et mindre skadeligt.
T – Indfør tekniske foranstaltninger, for eksempel udsugning.
O – Organisér arbejdet for eksempel ved at tilpasse jeres processer, så I minimerer eksponeringen.
P – Brug personlige værnemidler, hvis I stadig ikke har løst problemet.
Kontinuerlige eller gentagne målinger kan hjælpe med at dokumentere, om forebyggende tiltag virker.
Målinger kan dermed give et bedre grundlag for at prioritere de mest effektive forebyggende tiltag og for at følge op på, om de virker i praksis.
Ventilation og punktudsugning
Hvis formaldehyd indgår i jeres arbejdsprocesser, for eksempel ved obduktion eller undervisning i dissektion, skal der være høj grad af ventilation og punktudsugning, eller arbejdet skal foregå i afskærmede anlæg. For eksempel stinkskab. Det kan I supplere med personlige værnemidler som handsker og maske. Hold desuden temperaturen så lav som mulig.
Der er grund til at tage dette alvorligt. Forskere fra Serbien vurderede i 2021, at der på anatomiske laboratorier kunne være meget høje eksponeringer og væsentligt øget kræftrisiko ved arbejde i undervisningslokaler med dissektion.
Sådan skal I forholde jer ved nyt inventar med videre
Når I får nyt inventar eller flytter ind i nyrenoverede eller helt nye lokaler, er der øget risiko for afgasning af forskellige skadelige stoffer, herunder formaldehyd. I kan reducere risikoen ved at købe inventar og byggematerialer med dokumenteret lav formaldehydemission (E1-klassificerede træprodukter eller indeklimamærkede produkter).
Afgasning kan forstærkes, hvis I skruer op for varmen, hvis materialerne udsættes for fugt, eller har dårlig udluftning/ventilation.
Derfor bør I
lufte ud flere gange i døgnet. Særligt i de første måneder. Luften bør skiftes ud med en faktor på mindst ½ gang i timen, hvis der er risiko for forhøjet indhold af formaldehyd i luften.
undgå at udsætte materialer for fugt
undgå for høje temperaturer.
Læs også: