To erfarne konsulenter til at løfte arbejdsmiljøindsatsen i Danmark

Del indhold:

Vær med til at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på danske arbejdspladser!

I BFA understøtter vi arbejdspladser i at skabe et godt arbejdsmiljø gennem forløb, netværk og materialer, der omsætter viden til handling. Vi søger to erfarne konsulenter til BFA’s Besøgsteam. Så hvis du vil bidrage til at udvikle og gennemføre forebyggende arbejdsmiljøindsatser og andre tiltag, som understøtter arbejdspladserne, så send os en ansøgning!

Om vores besøgsteam

Du bliver en del af et engageret team med ni konsulenter og en teamleder. Vores opgaver kræver, at vi arbejder tæt sammen, ofte i makkerpar, deler viden og udvikler metoder og faglige tilgange på tværs. Teamet er fordelt rundt i landet og mødes både fysisk i København og online. Den ene halvdel af teamet har arbejdssted i København, den anden halvdel arbejder fra hjemadresser på Fyn eller i Jylland.

Vi lægger vægt på et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor der er plads til sparring, faglig fordybelse og idéudvikling.

Dine opgaver

Med afsæt i BFA’s materialer skal du:

  • Udvikle og gennemføre skræddersyede forløb i samarbejde med arbejdspladser.

  • Designe og facilitere workshops, dialoger, webinarer og netværk, der matcher målgruppernes behov.

  • Vejlede og understøtte ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og andre nøglepersoner.

  • Videreudvikle BFA’s tilbud og materialer sammen med kolleger og teamleder.

  • Bidrage til at styrke viden om hvad, der gør arbejdsmiljøindsatser virkningsfulde.

Din profil

Vi søger to profiler – én med en stærk faglighed inden for det fysiske arbejdsmiljø og én med en stærk faglighed inden for det psykiske arbejdsmiljø. På tværs af stillingerne lægger vi vægt på, at du som konsulent har lyst til at udvikle dig sammen med os og bidrage til et samarbejdende, fagligt stærkt miljø.

Særligt for profil med tyngde på det fysiske arbejdsmiljø

Vi lægger vægt på, at du har solidt kendskab til og kan vejlede om forebyggelse af de mest udtalte problemer i det ergonomiske arbejdsmiljø i BFA’s brancher. Det kan dreje sig forebyggelse af smerter, om forflytning, om at skabe variation i arbejdet ved stillesiddende og ensartede arbejdsstillinger, og om at bruge mulighederne for at styrke kroppen i arbejdet. Vi dækker mange forskellige typer arbejdspladser – og har du også kendskab til nogle af de lidt mindre faggruppers arbejde, spidser vi også ører. Det kan være fx være mere tekniske eller administrative funktioner.

Særligt for profil med tyngde på det psykiske arbejdsmiljø

Vi lægger vægt på, at du har solidt kendskab til og kan arbejde bredt indenfor det psykiske arbejdsmiljø. Vi har mange opgaver, som omhandler forebyggelse af vold, trusler og chikane, høje følelsesmæssige krav, kombinationsbelastninger, og ubalance mellem krav og ressourcer. Arbejdsmiljøet i større forandringsprocesser er også typiske tematikker.

For begge profiler lægger vi vægt på, at du har:

  • Relevant uddannelse på kandidatniveau eller som professionsbachelor.

  • Erfaring som konsulent med at understøtte og vejlede arbejdspladser, gerne suppleret med konsulentuddannelse.

  • Solid arbejdsmiljøfaglig viden om det forebyggende, systematiske arbejdsmiljøarbejde

  • Har god organisationsforståelse og erfaring med at indgå i dialoger med både overordnede og decentrale niveauer i forskellige typer af organisationer

  • Erfaring med facilitering, der omsætter viden til handling.

  • Forståelse for politisk styrede organisationer, ledelse og MED/SU-/arbejdsmiljøsystemer.

  • Evne til både at arbejde selvstændigt og at trives i samarbejde og være i et fællesskab med andre, hvor man deler idéer og bygger videre på hinandens erfaringer.

  • Evne til at prioritere og styre flere opgaver samtidigt.

  • Indblik i flere af vores målgrupper – fx dagtilbud, døgninstitutioner, hjemmepleje, hospitaler, uddannelsesinstitutioner, forskning eller offentlig administration.

  • Lyst til at arbejde i en hybrid organisation

Stillingerne indebærer rejseaktivitet i Danmark (typisk 4-6 rejsedage om måneden i gennemsnit).

Vi tilbyder:

  • En stilling med stor frihed og mulighed for at bringe dine kompetencer i spil.

  • Meget meningsfulde opgaver også med spændende udviklingspotentialer

  • Fagligt fællesskab, tæt sparring og ledelsesopbakning.

  • Samarbejde på tværs af sekretariatets aktiviteter.

  • Fleksibel opgavetilrettelæggelse og mulighed for løbende kompetenceudvikling.

  • Adgang til et bredt netværk på tværs af regioner, kommuner, staten og arbejdsmarkedets parter.

Om BFA

Hos BFA udvikler vi vejledninger, materialer, workshops og konferencer, der gør det lettere for ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere at skabe et godt arbejdsmiljø. Vi omsætter viden til praksis gennem arbejdspladsrettede forløb, og andre indsatser, der styrker det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Vores aktiviteter retter sig mod arbejdspladser i social- og sundhedssektoren, undervisnings- og forskningsområdet samt offentlig administration – fx hospitaler, skoler, universiteter, daginstitutioner og hjemmepleje.

Du bliver en del af et sekretariat med 22 medarbejdere, som holder til centralt i Studiestræde i København. Vi arbejder hybridt med kolleger både på kontoret og med base på Fyn og i Jylland i et engageret og uformelt miljø med fokus på faglighed og trivsel.

Ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse 17. august 2026. Ansættelsen er tidsbegrænset til og med 31. december 2028 og er knyttet til en flerårig udviklingsindsats. Det er et job med høj synlighed og stor mulighed for at præge BFA's indsatser.

Løn og vilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem den respektive organisation og KL samt lokalaftale.

Vil du vide mere?

Kontakt gerne:

  • Teamleder Nete Veje, tlf. 51 91 52 22 / nve@bfa.dk

  • Arbejdsmiljøkonsulent Trine Haldborg Andersen, tlf. 61 74 91 14 / tha@bfa.dk

  • Sekretariatschef Peter Klingenberg, tlf. 20 90 68 14 / pkl@bfa.dk

Læs mere om Besøgsteamet og de opgaver, du kommer til at beskæftige dig med

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 3. juni kl. 9.00.

Send ansøgning, CV og relevante bilag til råds- og projektsekretær Terese Thomsen på tth@bfa.dk.

Vi holder 1. samtaler d. 9. juni og forventer at holde 2. runde samtaler d. 15/6.


Senest revideret den 22. maj 2026