Værktøj til at afstemme forventningerne i teamet

Del indhold:

Klare forventninger og fælles aftaler kan styrke både samarbejdet og trivslen i teamet. I kan bruge dialogværktøjet Håndslag på samarbejdet til at afstemme forventningerne.

Hvad forventer I egentlig af hinanden? Hvilke mål arbejder I efter? Og hvilke spilleregler skal gælde i hverdagen?

Dialogværktøjet: Håndslag på samarbejdet hjælper teams med at tage den snak. Med udgangspunkt i fem temaer – rammer, retning, roller, relationer og regler – får I en fælles dialog om, hvordan I ønsker at samarbejde, og hvad der skal til for at lykkes med opgaven.

Værktøjet kan bruges, når et nyt team etableres, når teamet får nye opgaver eller medlemmer, eller når der er behov for at styrke samarbejdet og forebygge misforståelser og konflikter.

Målet er at skabe tydelighed om samarbejdet og et fælles grundlag for at arbejde godt sammen.

Anden inspiration til teamets samarbejde

Domæneteorien er en tilgang til at forbedre kommunikation og samarbejde i teamet. Teorien arbejder med det personlige domæne, refleksionens domæne og produktionens domæne som en tilgang til st styrke dialog og samarbejde i teamet.  


Senest revideret den 18. august 2025