
Det handler både om relationen til kollegerne, mellem medarbejderne og ledelsen og hvis man har borgerrettede opgaver til dem og eventuelle pårørende. Systemerne gør det måske lettere at samarbejde uden at mødes fysisk, og det kan opleves både som en relationel gevinst og et tab. Omvendt kan en øget digital kontakt svække den sociale støtte, der er vigtig for et godt psykisk arbejdsmiljø.
Digitalisering kan styrke videndeling og samarbejde: Nogle digitale systemer kan gøre det lettere at trække på hinandens viden. Samtidig har internettet og forskellige former for elektronisk kommunikation markant øget kapaciteten til at kommunikere og koordinere indbyrdes.
”Når vi nu samarbejder digitalt sammen på tværs i teamet, er der flere, der kan byde ind med ideer. I mine øjne er det en stor gevinst, at vi har bevæget os fra det individuelle til en højere grad af teamsamarbejde”. (TR, erhvervsskole)
Digitalisering kan også svække den uformelle dialog i hverdagen, som ofte er den, der understøtter faglig udvikling, befordrer deling af ellers tavs viden samt vedligeholder og opbygger mening, fællesskab og relationer.
Digital teknologi kan ”gøre borgerne til data”: Digitaliseringen kan påvirke relationerne fx elever og studerende, hvis man som underviser i højere grad ser dem gennem de data, de producerer. Man kan i så fald miste noget af følingen med mennesket bag tallene – og dermed svække den gensidige forståelse, der opbygges via personlig dialog.
Digitaliseringen kan øge afstanden mellem ledelse og medarbejdere: Brugen af digital skriftlig kommunikation kan øge den oplevede afstand mellem ledere og medarbejdere – simpelthen fordi de ses og taler mindre sammen. Og den kan føre til både over- og underkommunikation og til misforståelser.
Digitalisering kan komplicere relationen: Skriftlig kommunikation med folk, man ikke kender så godt, kan komplicere relationen, fordi modtageren ikke kan læse intentionen bag og misforstår indhold og kontekst.
Tre vigtige spørgsmål
|
Sådan kan I gribe dialogen an
Kortlæg jeres samarbejdsrelationer for eksempel til kolleger, ledelse, borgere og andre eksterne samarbejdspartnere.
Markér, hvilke relationer der vil blive påvirket af en ny teknologi, og drøft hvordan.
Overvej, hvordan I kan anvende digitale teknologier til at styrke værdifulde relationer.
Overvej, hvilke relationer der er udfordret af digitaliseringen og måske skal styrkes på anden måde.
Overvej, om I har brug for at formulere spilleregler for god digital kommunikation, herunder:
Hvornår I vil foretrække andre kommunikationsformer?
Hvor hurtigt man forventes at besvare digitale henvendelser?
Hvordan I forebygger og håndterer digital mobning/chikane?
Læs mere: