Forskydningerne kan både ske i forhold til opfattelsen af, hvad der er det vigtigste i hverdagen, og hvilke muligheder der er for at fokusere på kerneopgaven.
Digitalisering kan understøtte kerneopgaven: Vellykket digitalisering kan på forskellig vis styrke løsningen af kerneopgaven og dermed også meningen i arbejdet. Både ved at frigøre tid fra mere rutineprægede opgaver, der så kan bruges mere direkte på aktiviteter, der skaber værdi og ved at understøtte kerneopgaven, så den får en højere kvalitet.
Digitalisering kan også udgrænse dele af kerneopgaven: Digitaliseringen kan medføre, at der tages fokus væk fra hele eller dele af kerneopgaven. Det kan for eksempel skyldes, at systemerne til målstyring favoriserer de mål, der er lette at kvantificere som data, mens mål af mere social eller kropslig karakter glider i baggrunden.
Digitalisering kan blive et formål i sig selv: Man kan blive så fascineret af og fokuseret på teknologien og dens muligheder, at man glemmer at spørge ”hvorfor?” og ”hvordan bidrager det til kerneopgaven?”. I så fald risikerer teknologien at blive et mål snarere end et middel.
”Vi bør praktisere en vis skepsis i forhold til den digitale verden. Vi falder så let i den naive begejstring, når der kommer en ny teknologi. I stedet skal vi tage snakken hver gang: Hvad er formålet? Hvad er investering og afkast?” (Leder, erhvervsskole).
Tre vigtige spørgsmål
|
Sådan kan I gribe dialogen an
Sæt spørgsmålet om digitaliseringens betydning for kerneopgaven på dagsordenen i de fora, hvor I allerede drøfter faglige spørgsmål.
Udarbejd fælles principper og pejlemærker for, hvordan I vil bruge digitalisering i hverdagen – med fokus på kerneopgaven.
Drøft potentielle gevinster og risici for kerneopgaven, hver gang I tager stilling til nye digitaliseringstiltag.
Ændrer digitaliseringen vores oplevelse af mening i arbejdet?
Læs mere:
I kan finde værktøjer i: 'Digitalisering og det gode arbejde'
Arbejder I med undervisning, kan I finde inspiration i 'Digitalisering på uddannelsesinstitutioner'.