Grundlæggende intro til APV

Arbejdspladsvurdering (APV) er et aktivt hjælpeværktøj til systematisk og kontinuerligt at afdække, håndtere og forebygge risici i det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø. Reglerne om APV er beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning 1.3.1.

APV er en proces, og der er klare regler for, hvornår I skal sætte arbejdet med APV i gang:

• Første gang, I laver en APV, skal alle forhold, som er relevante for jeres type arbejdsplads, både i det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø være omfattet.
• Herefter skal I gennemføre en APV-proces for relevante arbejdsmiljøforhold, når der sker ændringer, der kan påvirke arbejdsmiljøet. Det er for eksempel, når I
  • ændrer på arbejdsprocesser, -metoder og rammer for arbejdet
  • indfører ny teknologi, nye hjælpemidler eller nye it-systemer
  • flytter ind i nye eller ombyggede lokaler
  • arbejder i borgernes hjem, for eksempel i forbindelse med hjemmepleje.
  • I skal afdække alle arbejdsmiljøforhold på hele arbejdspladsen mindst hvert 3. år. Det behøver ikke være samtidigt.
  • Sørg for, at jeres afdækning giver et fyldestgørende og reelt billede af jeres arbejdsmiljø, og bliv ved med at afdække forholdene, indtil den gør det.

Hvis I håndterer skadelig kemi og farlige stoffer på arbejdspladsen, skal I desuden lave en obligatorisk kemisk risikovurdering. Hvis I arbejder i et miljø med sundhedsskadelige bakterier, svampe og virus, skal I lave en biologisk APV.

Når I har afdækket forholdene i arbejdsmiljøet, skal I vurdere, om forholdene udgør en risiko for medarbejdernes sundhed og sikkerhed. Desuden skal I beslutte, hvordan I vil forebygge problematiske forhold, og hvem der har ansvaret.

Endelig skal I følge op på, om de forebyggende tiltag, I har sat i værk, har haft den ønskede effekt, eller om der er brug for at gøre noget andet. Læs mere og hent inspiration og værktøjer til de enkelte led i processen her.

Før I går i gang med det egentlige APV-arbejde, bør I overveje følgende spørgsmål:

• Hvilke forventninger har I til APV'en?
• Hvordan kan I sikre tid og ressourcer til at gennemføre og følge op på APV ́en?
• Hvordan inddrager I medarbejdere og ledere?
• Hvordan skaber I fælles forståelse af opgaven?
• Hvordan fordeler I opgaver, roller og ansvar? Har I brug for ekstern hjælp, eventuelt fra en central HR-afdeling?
• Hvordan vil I sikre information og formidling til hele arbejdspladsen?

Alle arbejdspladser med mindst én ansat skal lave en arbejdspladsvurdering, og den skal gælde alle medarbejdere – også vikarer og timeansatte. Det er arbejdsgiverens ansvar. Men hvem gør hvad? 

• Har I en arbejdsmiljøorganisation (AMO) skal den være involveret i hele processen. Det gælder både, når I planlægger, gennemfører, følger op og justerer APV’en. Har I ikke en AMO, skal alle medarbejdere være involveret på samme måde.
• Det er AMO eller den lokale arbejdsmiljøgruppe, der planlægger og gennemfører APV’en.
• I MED-udvalg i kommunerne er AMO og samarbejdsvalg lagt sammen, og APV-arbejdet foregår i praksis inden for rammerne af MED-samarbejdet. Via Aftale om Trivsel og Sundhed er MED forpligtet til at aftale retningslinjer for udarbejdelse af handlingsplaner, hvis der er konstateret problemer i APV’en.
• På statslige arbejdspladser er der overlap mellem AMO og samarbejdsudvalgets opgaver. De to fora kan med fordel koordinere arbejdet. På nogle statslige arbejdspladser er de to fora lagt sammen i et forum, som varetager APV-arbejdet.
• Hvis I ikke selv har kompetencer til at gennemføre en APV, skal I hente hjælp. Hvis I har en central HR-afdeling, kan I tale med dem først; hvis ikke de kan hjælpe, skal I bruge en ekstern arbejdsmiljørådgiver.

I kan frit vælge en eller flere metoder og processer, der passer til netop jeres arbejde og de udfordringer, I oplever i jeres arbejdsmiljø. Bemærk dog, at de fleste kommuner, regioner og statslige styrelser har fastlagt rammer og metoder til APV-arbejdet, som I kan være omfattet af.

Der er mange metoder at vælge mellem. Nogle er omfattende, andre er afgrænsede og passer til udvalgte arbejdsmiljøtemaer i APV’en. Nogle er skriftlige, andre er dialogbaseret. Nogle er baseret på subjektive oplevelser, andre er baseret på objektive målinger. Nogle kan I selv arbejde med, andre er udbudt af eksterne konsulenter. 

I vores artikel om at afdække arbejdsmiljøforholdene, kan I læse mere om fordele og ulemper ved forskellige metoder og få inspiration til arbejdet. Alt i alt er det vigtigt, at jeres valgte metoder hjælper jer til at indfange og afdække jeres arbejdsmiljøforhold, så I får konkret viden om såvel problemer som det, der fungerer godt.

Det er et krav, at I arbejder systematisk med APV'en. I skal lave en skriftlig beskrivelse af, hvilke overvejelser arbejdspladsen har gjort sig i forbindelse med planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af APV-processen. Det kan for eksempel være en beskrivelse af, hvilken metode og hvilke redskaber, arbejdspladsen har tænkt sig at benytte, hvorfor og hvornår. 

I skal desuden lave en skriftlig handleplan for de arbejdsmiljøproblemer, som I har afdækket og risikovurderet og ikke kan løse med det samme. Handleplanen skal være tilgængelig for alle medarbejdere. 

Handleplanen er jeres centrale redskab til at planlægge, organisere og realisere jeres løsninger på de prioriterede arbejdsmiljøproblemer. Opdatér den, når I får ny viden, og forhold jer til, om jeres tiltag løser de problemer, I satte jer for. Ellers skal I forsøge jer med andre tiltag.

Abejdstilsynet skal ikke godkende jeres APV, men de fører tilsyn med, at I har gennemført APV-processen efter reglerne. Det betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet kan bede om at se jeres skriftlige handlingsplan.

Når der sker ændringer på arbejdspladsen, der kan påvirke arbejdsmiljøet, behøver I ikke afdække alle områder af arbejdsmiljøet. Da kan I nøjes med at lave mere afgrænsede APV-undersøgelser af de specifikke problemstillinger i de dele af arbejdspladsen, der er omfattet af ændringerne. 

Husk dog, at alle arbejdsmiljøforhold skal afdækkes mindst hvert tredje år.

Arbejdstilsynet udgiver specifikke arbejdsmiljøvejvisere om de problemstillinger, de oftest møder i de enkelte brancher. Det er en god ide at kende til disse og sikre, at de indgår i jeres APV-kortlægning, hvis de er relevante. Find Arbejdstilsynets branchespecifikke arbejdsmiljøvejvisere her.

Der kan også være emner, som kræver noget særligt i APV-arbejdet. Læs mere om APV inden for støj, indeklima, rengøring, vold og flytning til nye/andre lokaler her.

En arbejdsgiver skal – når han/hun bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid eller ammer – sørge for, at det i APV’en vurderes, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen. Læs mere om APV for gravide her.

I skal også lave en særskilt risikovurdering, hvis I har unge medarbejdere, der er omfattet af undervisningspligt. Læs mere om reglerne for unges arbejdsmiljø her.

Reglerne om APV gælder også for natarbejdere, på små arbejdspladser, hjemmearbejdspladsen og i private hjem. Det kan der være særlige udfordringer ved, som vi har skrevet om i vores afsnit om APV for særlige målgrupper.