Hudens tre lag er: Overhuden, læderhuden og underhuden. Hudens tykkelse varierer – den er tyndest på øjenlåg og håndrygge, mens den er tykkest på fodsåler og håndflader.
Huden består af overhuden, læderhuden og underhuden.
Overhuden
Overhuden, også kaldet epidermis, udgør de yderste hudlag. Det aller yderste hudlag, som vender ud mod omgivelserne, hedder stratum corneum og betegnes som hudbarrieren hvis funktion er at beskytte i mod påvirkninger fra omgivelserne. Hudbarrieren er med sine 0.01 – 1 mm hudens tyndeste lag og består hovedsageligt af døde hornceller og fedtstoffer, der konstant afstødes fra hudens overflade, og derfor konstant fornyes fra de dybereliggende lag i overhuden.
Hvis fedtstofferne og horncellerne bliver ødelagt eller forsvinder, og der kommer små sprækker, er hudbarrieren ikke længere modstandsdygtig og ikke længere en så god barriere mod omverdenen. Når hudbarrieren er brudt, f.eks. ved kontakt med hudskadelige stoffer eller ved mekanisk slid, så er der nemmere adgang for indtrængen af fremmede stoffer og mikroorganismer.
Det inderste lag i overhuden, der hedder basal-laget, består af flere lag af levende hornceller, der hele tiden deler sig og bevæger sig opad. I takt med at de bevæger sig opad imod hudbarrieren skifter horncellerne form. De bliver flade, mister deres kerner og når de når hudbarrieren er det som døde celler. Det tager ca. fire uger for en horncelle at bevæge sig fra overhudens inderste lag til det yderste. De levende hornceller producerer fedtstoffer, også kaldet lipider, der transporteres ud af cellen og danner en slags kit eller lim, som binder de døde hornceller sammen.
Overhuden indeholder ingen blodkar, men modtager al sin blodforsyning og dermed forsyning med ilt og næringsstoffer fra blodkar i læderhuden.
Læderhuden
Læderhuden, også kaldet dermis, består primært af bindevæv og fibre, der giver huden styrke og elasticitet. Derudover indeholder læderhuden; immunceller (der er ansvarlige for betændelsesreaktioner i huden), hår, talgkirtler, svedkirtler samt muskler. I læderhuden findes også blodkar, der forsyner overhuden med ilt og næringsstoffer og lymfekar og nerveceller, der bl.a. registrerer temperatur og berøring.
Underhuden
Underhuden, også kaldes subcutis, består primært af bindevævsceller, der er specialiseret i fedtoplagring. Underhuden indeholder derudover også fedtvæv og blodkar, der forsyner fedtlaget, og mindre blodkar, der forsyner læderhuden og overhuden. Dens funktion er primært at fungere som stødpude og isolering samt at fungere som energidepot.
Sårbar hud kan være genetisk
Sårbar hud kan være genetisk, nyere forskning har sat fokus på et bestemt protein i huden kaldet filaggrin (forkortelse for filament-aggregating-protein). Filaggrin findes i de yderste hudlag, hvor det er en del af hudbarrieren som er vigtig for hudens evne til at binde vand og dens evne til at beskytte imod påvirkninger udefra, som f.eks. vand, sæbe, allergifremkaldende stoffer og mikroorganismer. Omkring otte procent af danskerne har en filaggrin gen-mutation, hvilket betyder, at de, delvist eller helt, mangler filaggrin-proteinet. Hvis man har en filaggrin gen-mutation, medfører det en mindre effektiv hudbarriere, og man er derfor disponeret for en sart og tør hud. Hvis man har en filaggrin gen-mutation er man arveligt disponeret for at udvikle atopisk eksem (også kaldet børneeksem) i en tidlig alder. Selvom filaggrin gen-mutationen er den stærkeste genetiske risikofaktor for at udvikle eksem, kan man dog også sagtens have en filaggrin gen-mutation uden at udvikle eksem.