Fysiske rammer og god trivsel
Gode fysiske rammer med et sundt indeklima, passende mødefaciliteter og arbejdsvilkår giver trivsel og et godt arbejdsmiljø. Når man skal bygge nyt eller renovere eksisterende bygninger, er det derfor vigtigt at tænke arbejdsmiljøet ind allerede fra begyndelsen.
Det er i de første faser af processen, at bygherren træffer de fleste af de beslutninger, som får betydning for arbejdsmiljøet. Derfor skal I som arbejdsmiljøorganisation være aktive allerede her. Når byggeriet først er projekteret, er det som regel for sent at få væsentlige ændringer med.
Når I tænker arbejdsmiljøet ind fra starten, kan I undgå dyre efterregninger på grund af fejl, som kunne være forudset. Samtidig bliver stemningen på arbejdspladsen bedre, når det nye faktisk fungerer og lever op til alles forventninger.
Arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages
Arbejdsgiveren har ifølge Arbejdsmiljøloven pligt til at inddrage arbejdsmiljøorganisationen (AMO), når der planlægges væsentlige ændringer i arbejdsforholdene, der kan påvirke arbejdsmiljøet. Det gælder for eksempel, når der bygges nyt eller bygges om på jeres arbejdsplads.
Ved renoveringer og ombygninger er det arbejdspladsens arbejdsmiljøgruppe (AMG), som skal inddrages. Arbejdsmiljørepræsentanten og/eller tillidsrepræsentanten kan med fordel deltage i byggeudvalget, men det er ikke et lovmæssigt krav. Hvis I har flere AMG’er, bør I udpege én repræsentant, som følger byggeriet på alles vegne.
Ved byggerier af helt nye arbejdspladser 'på bar mark' er der normalt ikke en eksisterende arbejdsmiljøgruppe, som kan tage ansvaret. I så fald har arbejdsgiveren pligt til at indhente den nødvendige viden om arbejdsmiljøet andre steder fra – for eksempel fra en andre lignende arbejdspladser eller 'højere oppe' fra arbejdsmiljø- eller MED-udvalg.
Læs også:
Godt arbejdsmiljø og sikkerhed, når håndværkerne rykker ind
Arbejdsmiljøgruppens rolle
Er du arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsmiljøleder, kan du måske være i tvivl om, hvad du kan bidrage med i forhold til arkitekter og ingeniører. Men din rolle er vigtig.
Ofte får de funktionelle og æstetiske visioner det meste af opmærksomheden. Derfor kan I for eksempel starte med at få arbejdsmiljøet skrevet ind i udbuddet til rådgiverne. Særligt hvis I har krav, der går ud over de standarder, der er fastsat i Bygningsreglementet.
Jeres rolle er ikke at være tekniske eksperter, men I skal kunne stille de rigtige spørgsmål og formulere de rigtige krav til for eksempel plads, materialevalg, støjforhold, ventilation, lysindfald og tekniske installationer. I skal få arkitekt og ingeniør til at udnytte brugernes erfaringer.
Det er oplagt at bruge arbejdspladsvurderingerne fra det eksisterende byggeri, hvis I vil undgå at føre dårlige løsninger med over i det nye. Men der er sjældent nok. Nye løsninger og nye muligheder vil kunne føre til andre udfordringer for arbejdsmiljøet.
Derfor er det vigtigt at fokusere på jeres arbejdsprocesser. I skal primært bidrage med viden om kerneydelsen og jeres arbejdsdag. Se på, hvad der skal foregå i det enkelte rum:
Hvem skal lave hvad?
Hvilke møbler og udstyr skal der være plads til?
Hvor mange skal opholde sig der?
Hvor meget snakker I, og er der støj fra maskiner?
Er der opgaver, der kræver meget lys?
Skal der være skærme, der kan påvirkes af lysindfald?
Og så videre.
I kan bruge jeres refleksioner og erfaringer til at stille gode spørgsmål til arkitekter og ingeniører. For eksempel:
Hvordan sikrer vi, at det er let at holde rent?
Hvordan sikrer vi optimal støjdæmpning og ventilation?
Hvordan laver vi en klimaskærm, som er nem at vedligeholde og har lav risiko for vandskader?
Hvem er byggeriets aktører
Der er en række vigtige aktører i en byggeproces, som ofte samarbejder i et byggeudvalg. Det er en god idé at kende de forskellige aktørers rolle:
Bygherren er bygningens ejer. Det er typisk jeres arbejdsgiver, for eksempel en kommune eller region. Bygherren udstikker tidsrammerne og træffer de økonomiske beslutninger. Bygherren overdrager ofte tilsynet med byggeriet til en bygherrerådgiver. Det er bygherrens ansvar at inddrage brugere – herunder arbejdspladsens leder og AMO eller AMG.
Bygherrerådgiveren fører tilsyn med byggeriet og sørger for, at leveringen sker til tiden og til den aftalte kvalitet og pris. Herunder at der er taget de hensyn til arbejdsmiljøet i det færdige projekt, som I har aftalt.
Projekterende rådgivere er de ingeniører og arkitekter, der tegner byggeriet. De skal omsætte arbejdsgiverens krav og brugernes ønsker til konkrete løsninger. De har også ansvar for, at der er et sikkert og sundt arbejdsmiljø i den færdige bygning. De har kendskab til materialer og indretninger.
AMO repræsenterer brugernes interesser i byggeriet – både ledelse og medarbejdere. Selvom I skal inddrages i planlægningen af byggeriet, er det ikke et lovkrav, at AMO har repræsentanter i udvalget. Det vil dog være en stor fordel.
Entreprenører og håndværkere er også repræsenteret i byggeudvalget. Deres arbejdsmiljøorganisation vil også repræsenteret i udvalget med fokus på håndværkernes sikkerhed under byggeriet.
Det gode samarbejde om byggeriet
Et godt samarbejde er, når aktørerne finder løsninger sammen. Brugerne er med til at sikre, at det rigtige bliver bygget, og de professionelle kan sørge for, at det bliver bygget på den rigtige måde.
Hvis I ikke sidder med i byggeudvalget, bør I alligevel kræve en grundig gennemgang af projektet og god tid til at fordybe jer i detaljerne, så der bliver reel mulighed for at påpege fejl og foreslå bedre løsninger. Til gengæld bør I give en grundig og konkret tilbagemelding til byggeudvalget.
Økonomi spiller altid en vigtig rolle i byggeprocesser, og her kan det være en fordel at se på, om nogle investeringer i selve byggeriet betaler sig hjem på driften. DTU har for eksempel udviklet en beregningsmodel, der kan vurdere betydningen af investeringer i indeklimaet. Læs mere i denne artikel: Investering i indeklima er pengene værd (om nye værktøjer til beslutningsprocessen).
Læs også: 10 gode råd til samarbejdet
Mangler I kompetencer, skal I tage højde for det
Det kræver tid, viden og værktøjer at forstå, hvordan et byggeri påvirker arbejdsmiljøet. Hvis I står over for et større byggeprojekt, bør arbejdsmiljørepræsentanten sammen med ledelsen diskutere, hvordan han/hun kan blive klædt på til opgaven, og hvordan I sikrer, at han/hun får den nødvendige tid.
I meget komplicerede byggeprocesser, for eksempel nye sygehuse, kan det være en fordel at tilknytte en arbejdsmiljørådgiver eller -konsulent, der kan støtte arbejdsmiljørepræsentanterne. Gerne en med indsigt i byggeprocesser og som er opdateret på de nyeste regler.
Den eksterne rådgiver kan være en specialist inden for kemi eller lysforhold, hvis det særligt er denne type problemstillinger, der skal findes en optimal løsning på. I andre situationer kan det være en fysioterapeut.
Flere regioner har god erfaring med at sende arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere fra sygehusene på kursus i byggeprocesser. Man kan for eksempel lære at forstå en byggetegning eller lære at få det bedste ud af samarbejdet med de forskellige faggrupper, planlæggere, arkitekter og håndværkere.
Afprøvning i fuld skala
En måde at studere arbejdsmiljøet i en bygning, der ikke er færdig, kan være at bygge en mockup af udvalgte rum i fuld skala.
I forbindelse med byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus blev der for eksempel opbygget et 600 m2 stort Design Lab, hvor en stor del af byggeriets 35 standardrum efter tur bliver afprøvet i de opbyggede kulisser.
Hvis der ikke er en arbejdsmiljøgruppe
Hvis man bygger en helt ny arbejdsplads, vil der normalt ikke være etableret nogen arbejdsmiljøgruppe, der kan repræsentere de kommende medarbejdere i byggeprocessen.
I de tilfælde er det arbejdsmiljøudvalget eller MED-udvalget, der skal udpege en eller flere personer til at sikre hensynet til arbejdsmiljøet i de kommende lokaler.