Del: - -

Kontorstol med øreklap og klimakontrol

Fremtiden byder på komfort, hygge og individuelt tilpassede møbler, mener eksperterne. Alligevel bliver de nye kontorer stadig fyldt om med billige standard-møbler.

Af journalist Søren Svith, Periskop

Forestil dig en dagligstue med engelske øreklapstole, Arne Jacobsens Ægget og en velvoksen fladskærm på væggen. Skift familien ud med kollegerne i din projektgruppe og zap fra Champions League (eller Desperate Housewifes) til en grafisk fremstilling af projektgruppens seneste brainstorm. Så er du ved at have møbleret fremtidens kontor, som arkitekt Ivar Moltke fra Teknologisk Institut ser det.

”I fremtiden vil vi investere mere i individuel komfort, og til gengæld give køb på pladsen. Vi kommer til at arbejde tættere sammen, men vores kontorstol bliver et udstyrsstykke med individuel klimakontrol og indbygget lys,” siger han.

Skrivemaskinen bestemmer stadig

Baggrunden for denne udvikling er, at vi endelig løsriver os fra kontoret, som det blev indrettet med skriveborde til papiret og skrivemaskinen.

”Vi har iscenesat vores arbejde sådan, at det er rigtigt, at sidde bag et skrivebord. Det skyldes, at vi ikke er komme væk fra skrivemaskinen endnu. Vi har et tastatur som på skrivemaskinen og bruger stadig papir. Derfor har vi brug for at være et fast sted, nemlig ved vores skrivebord, hvor vi har vores mapper,” siger Ivar Moltke, der

Han peger på, at der bliver flere midlertidige fællesskaber og ser derfor fremtidens kontorarbejdsplads som et slags møderum eller projektrum, hvor man også kan arbejde individuelt. Det bliver mere Arne Jacobsens ægget, hvor man kan vende stolen og tale i telefon, deltage eller arbejde individuelt.

De bløde møbler vil ifølge Ivar Moltke være med til at løse det meget omtalte støjproblem på de moderne kontorer. Polstrede møbler giver nemlig en langt bedre akustik og kan designes, så de fjerner den vandrette støj, så går gennem kontoret.

PC på retur

”PC’en – den personlige computer vil langsomt forsvinde, fordi fælles arbejde kræver fælles skærme, som man kan tegne på og videreudvikle på. Det gælder også det individuelle skrivebord og reolen med alle mapperne,” forudser Ivar Moltke.

Han regner med, at der kommer en periode med mere diversitet i møbelvalget. Ikke alle er ens eller arbejder ens. Det vil blive som i den periode, hvor nogle arbejdede med pc og andre ikke. Det samme gælder skrivebordet.

Møbler understøtter uformelle møder

Direktør Gitte Andersen fra Signal Arkitekter mener også, at dagligstuen og kontoret er i færd med at flyde mere sammen.

”Hjemligheden flytter ind på arbejdspladsen efter at arbejdspladsen er flyttet ind i hjemmet. Det er egentlig det, der sker. De to verdener smelter sammen, siger Gitte Andersen.

Hun mener, at behovet for mere uformelle møbler på kontoret er helt naturligt, fordi de skal understøtte det stigende antal uformelle møder, som kan foregå i hyggehjørner. Hun ser også byen flytte ind på kontoret i form af cafeer, torve og pladser.

Flere penge til møderum

Denne trend mærker møbelfirmaet Haag også så småt på efterspørgslen:

”Virksomhederne bruger flere penge på servicearealerne, så som møderum og cafeområder. Det skyldes, at vi bruger mere tid i disse lokaler, og at der også er tale om arbejde, når vi befinder os der,” fortæller direktør Hanne Bilde.

Hun oplever, at nogle virksomheder er begyndt at sætte de helt dyre kontormøbler ind i møderummene som et signal om, at her foregår vigtigt arbejde.

Standardløsninger består

Ifølge proceskonsulent Ole Nielsen fra Cowi er det imidlertid en meget langsom udvikling, der er i gang.

”De nye domiciler vi ser, er massivt præget af standard-løsninger med billige hæve-sænkeborde. Det er variationer over det samme tema, og der er ikke meget nyt, siger han.

Ud over lidt café-møbler og en enkelt sofa, ser Ole Nilsen ikke en generel trend væk fra det mere traditionelle kontor.

”De få, som indretter sig helt anderledes er typisk konsulentfirmaer og reklamebureauer. Eller også er det udviklingsafdelinger i mere traditionelle virksomheder, siger han.


Senest revideret den 29. maj 2024