Gratis testworkshop 14/1 i Middelfart: Styrk systematikken og energien i jeres arbejdsmiljøarbejde

Del indhold:

Hvilke obligatoriske opgaver er der i det systematiske arbejdsmiljøarbejde? Hvordan kan I som AMO eller arbejdsmiljøgruppe styrke jeres evne til at være på forkant? Hvordan kan I skabe opbakning og følgeskab til arbejdsmiljøarbejdet? Kom med til gratis testworkshop og prøv BFA’s kommende materialer, der sætter fokus på at styrke det systematiske arbejdsmiljøarbejde.

På testworkshoppen får I erfaring med BFA’s nye materialer til:

  • At stille skarpt på de obligatoriske opgaver i det systematiske arbejdsmiljøarbejde
  • At styrke jeres evne til at være på forkant i arbejdsmiljøarbejdet
  • At drøfte gode argumenter for en stærk forebyggelseskultur

Jeres input på dagen er væsentlige for at sikre, at de nye materialer bedst muligt bidrager til at styrke det systematiske arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladser som jeres.   

Målgruppe:   

Testworkshoppen er for jer der er i en arbejdsmiljøgruppe, AMO, MED eller lignende. Det er en forudsætning at I deltager mindst to fra arbejdspladsen (fx arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant), så både I og vi kan få tilstrækkelig ud af testworkshoppen.

BFA Velfærd og Offentlig Administrations tilbud er til arbejdspladser inden for følgende brancher: Undervisning, hospitaler, dag- og døgntilbud, hjemmepleje, offentlig administration, uddannelse og forskning samt privat praktiserende. Arbejdspladserne kan være organiseret i kommuner, regioner, statslige og selvejende organisationer og private arbejdspladser – kun inden for BFA Velfærd og Offentlig Administrations brancher. 

Tid og sted:

  • Dato: Onsdag 14. januar 2026  
  • Tidspunkt: 10.00 – 15.00 med morgenmad fra kl. 9.30 - 10.00.
  • Hvor: Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart
  • Forplejning: Morgenmad inden start, frokost og eftermiddagskage.  
  • Tak for hjælpen: Det er gratis at deltage på testworkshoppen, når I har tilmeldt jer, og jeres deltagelse er bekræftet. Som tak for hjælpen modtagere alle deltagere de nye værktøjer, så snart de er færdigudviklet.   

Program:

Tid

Indhold

9.30 Tjek-ind med morgenmad
10.00 Velkomst og rammesætning fra BFA Velfærd & Offentlig administration
10.15 Test af materialet 'Kend de konkrete opgaver i det systematiske arbejdsmiljøarbejde'
11.15 Pause
11.30 Test af materialet 'Quiz jer til et mere proaktivt arbejdsmiljø'
12.30 Frokost
13.15 Test af værktøj, argumenter og veje til at styrke jeres forebyggelseskultur og skabe opbakning til indsatsen
14.15 Kagepause
14.30 Opsamling og sidste kommentarer
15.00 Afrunding og orientering om, hvornår deltagerne modtager det endelige materiale

Tilmelding

Skriv til projektleder Mads Kristoffer Lund på: mlu@bfa.dk, hvis I er interesserede i at komme på venteliste. Skriv 'Tilmelding til testworkshop' i emnefeltet. Vi tilstræber at give plads til deltagere fra mange brancher under BFA Velfærd & Offentlig administration.

Ved spørgsmål ang. testworkshoppen, kan I også skrive til Mads på: mlu@bfa.dk.


Senest revideret den 22. oktober 2025