Nederlaget er uforeneligt med at være professionel, og den værdighed og faglige dygtighed, man gennem mange år har bygget op, er væk på et øjeblik. Den ramte er rystet i sin grundvold, og tilliden til egen formåen er væk.
Reaktionerne viser sig i en række følelsesmæssige, kropslige og tankemæssige symptomer.
Chokfasen
Fasen er kendetegnet ved en følelsesmæssig reaktion. Den kan vise sig som voldsomme følelsesudbrud eller det modsatte: forstening eller følelsestomhed. De fysiske reaktioner er hjertebanken, kvalme eller varme/kuldefornemmelse. Virkelighedsopfattelsen kan desuden være påvirket. Det kan vise sig ved, at den voldsramte benægter det, der er sket, eller får sære tanker og begynder at opføre sig underligt. Tidsopfattelsen kan også være nedsat.
Reaktionsfasen
Den voldsramte erkender traumet og genoplever det. Stærke følelser trænger sig på. Der kan være reaktioner i form af træthed, søvnforstyrrelser, spiseproblemer, uro, rastløshed og hovedpine. Den ramte forsøger at finde forklaringer og placere skylden for det, der er sket. Fasen er det første forsøg på at genetablere en forståelig og meningsfuld verden.
Bearbejdningsfasen
Forsøget på at finde en mening med hændelsen bliver mere realistisk. Den ramte accepterer det, der er sket, som en hændelse, der ikke kan ændres, og er parat til at se fremad.
Nyorienteringsfasen
Den ramte er ikke længere i krise og har energi til at beskæftige sig med andet end den traumatiske begivenhed. Det sker ikke ved fortrængning, men ved at den ramte accepterer de nye muligheder og begrænsninger, som traumet har medført.
Hvor voldsomme reaktioner, den voldsramte oplever, er forskellig fra menneske til menneske og er blandt andet afhængig af:
- Episodens art og omfang
- Livssituation og psykiske tilstand for eksempel stressniveau
- Omfang og art af medmenneskelig støtte
- Muligheder for efterbearbejdning og støtte til at vende tilbage til arbejdet