Cases: Følelser på job

Læs om erfaringerne fra to hospitaler og en kommune, der har lært at håndtere følelser og høje følelsesmæssige krav i arbejdet på hver sin måde

Mindfulness giver bedre psykisk arbejdsmiljø til pædagoger

Udfordringer med høje følelsesmæssige krav er en arbejdsmiljøudfordring, der kun kan løses gennem styrket faglighed, viser erfaringer fra Aarhus.

Kollegial støtte gør det lettere at klare presset

Medarbejderne på Nykøbing F. Sygehus har lært at håndtere høje følelsesmæssige krav som en holdsport på tværs af faggrupper. Hele organisationen har lært om belastningspsykologi, og medarbejderne er blevet bedre til at opfange signaler og hjælpe hinanden. Arbejdspresset er det samme som før, men det psykiske arbejdsmiljø har fået det meget bedre.

Snak om ’lejrbålet’ giver plads til tårer

Når terapeuterne på Hvidovre Hospital mødes til lejrbål, kan følelserne få frit løb, uden at nogen bliver udstillet. Bare det at få lov at sætte ord på er nok til, at de føler sig lettede bagefter.

Portører letter låget på følelserne

Det kan være barske oplevelser, portørerne på Rigshospitalet hører og ser på jobbet. Nogle gange er der brug for at lægge låg på med humor, men andre gange skal der være plads til at fælde en tåre med en kollega. Det sætter et nyt actioncard ord på.

I Assens hjælper BFA’s flip flap

Assens Kommune deltager i et større forskningsprojekt, der handler om at styrke overgange mellem teori og praktik i sygeplejeuddannelsen. I Assens har de haft særligt fokus på nyttige redskaber, og de har samlet en værktøjskasse, som de i sommer har været helt i Canada for at præsentere på en international konference. Et af redskaberne er BFA’s flip flap om følelser på job. 

Forebyg belastende situationer med høje følelsesmæssige krav

AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker opfordrer arbejdspladser til at holde løbende fokus, når de arbejder med at forebygge og reducere høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Hertil tilbyder BFA en hel buket af redskaber og værktøjer målrettet emnet, som I kan plukke frit og gratis af, når I går i gang med arbejdet.