Del: - -

Case: Få styr på det, I ikke taler om

Struktureret dialog og konkrete spørgsmål til forflytningskulturen er første skridt på vej til varige forandringer, der kan mærkes på kroppen og sygefraværet.

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

Det er nemt at tro, at arbejdspladsen har styr på at forebygge muskel- og skeletbesvær (MSB). I har måske både forflytningsplaner og masser af hjælpemidler, men hvad med kulturen? Er der styr på den?

I 2018 udgav BrancheFællesskab Arbejdsmiljø et nyt dialogværktøj, ”Tag snakken – bryd vanerne”. Det stiller netop spørgsmålstegn ved, om der nu også er styr på den forebyggende kultur – altså det vi typisk gør og siger uden at tænke over det, og som vi typisk ikke snakker om.

Kultur og vaner er svære at bryde

Dialogværktøjet var til afprøvning og debat på to workshops på Fagligt Træf i Nyborg i september 2019. Det rummer 20 spørgsmål fordelt på fire hovedområder:

  • Kroppen i kerneopgaven
  • Arbejdsfællesskabet
  • De bærende strukturer
  • Det strategiske blik

Toke Jakob Jensen er ergoterapeut og arbejdsmiljøkonsulent i Arbejdsmiljø København, der har medvirket til at udvikle værktøjet. Han introducerede værktøjet på workshoppen i Nyborg, og han indledte med at spørge deltagerne, hvorfor det er vigtigt at arbejde med forbyggende kultur.

Svarene kredsede især om, hvad der forhindrer en organisation i at ændre kultur. Det er f.eks., at

  • kulturen sidder dybt i os og er svær at bryde
  • uddannelse og viden er ikke nok til at ændre kultur
  • det kan være svært at tage imod nye muligheder og metoder
  • det kræver tid at ændre vaner, og der er meget tidspres
  • der er for meget ’synd-for-fru-Jensen’ i vores omsorgskultur

Der var også enighed om, at der er store gevinster ved at forebygge MSB via en grundlæggende kulturforandring. Det giver et mere bæredygtigt arbejdsmiljø med større tilfredshed og livskvalitet, og det kan nedbringe sygefraværet og fastholde medarbejdere.

Konkrete spørgsmål afslører, hvor det halter

Toke Jakob Jensen har selv brugt værktøjet i Københavns Kommune. Og han kan godt lide de meget direkte spørgsmål i dialogværktøjet.

”Det at have fokus på kulturen er ikke nyt. Det nye er, at spørgsmålene er konkrete, og det giver en anden indsigt. Jeg har oplevet, at en flok medarbejdere er mødt op med en opfattelse af, at de havde fuldstændig styr på forebyggelse af MSB. Men efter de har været igennem processen, så er der alligevel dukket overraskelser op. De har fået forstyrret deres idé om kulturen og fundet ud af, at der var ting, der var svære at tale om,” fortæller Toke Jakob Jensen.

Som eksempel nævner han spørgsmålet i kategorien om arbejdsfællesskabet: ”Er der noget, der er svært at tale om, som har betydning for, at I kan forebygge smerter i kroppen?”

Han overhørte en gruppe medarbejdere fra sundhedsforvaltningen, som umiddelbart svarede ”vi kan tale om alt”.

”Det bekræftede de så hinanden i, indtil en af deltagerne forsigtigt sagde, at hun ofte mødte på arbejde og havde ondt. Men hun ikke havde lyst til at snakke om det, fordi det var svært. Det viste sig, at alle i gruppen kunne genkende det, og jeg fik helt kuldegysninger over, hvor vigtig en snak de fik om noget, de aldrig havde talt om før,” fortæller Toke Jakob Jensen.

Forandring kræver forankring

Det er dog ikke nok at snakke om vanerne for at bryde dem. Hele organisationen skal have vilje og mod til at ændre på kulturen.

”Hvis man som arbejdsplads skal have udbytte af at bruge dialogværktøjet, er det vigtigt, at ledelsen tager ejerskab og vil et sted hen med det. Og medarbejderne skal vide, hvorfor man går i gang, og hvordan man vil følge op på det,” siger Toke Jakob Jensen.

Derfor følger der også en handleplan med værktøjet.

Finder mønstre i svarene

På workshoppen prøvede deltagerne selv at svare på spørgsmålene og vurdere, hvad de hver især havde styr på – og hvad de skulle blive bedre til. Til slut skulle de placere deres emner på en skydeskive.

Det gør det muligt at se eventuelle mønstre. I dette tilfælde var der en del indsatsområder inden for området ’bærende strukturer’. Det handler om arbejdsgange og brug af hjælpemidler.

Det affødte en generel snak om, at der står mange hjælpemidler rundt omkring, der ikke bliver brugt. Enten fordi der er modstand mod at tage nye hjælpemidler i brug, eller fordi der er tale om fejlkøb, eller fordi der ikke er overblik over, hvilke hjælpemidler der er tilgængelige, og hvor de er.

Tager værktøjet med til Hjørring

Blandt workshoppens deltagere var en gruppe af syv ansvarlige forflytningsvejledere fra Hjørring Kommune. De var taget til Fagligt Træf sammen for at blive inspireret til deres arbejde og ikke mindst deres samarbejde – bl.a. om at arrangere et årsmøde for alle kommunens forflytningsvejledere. De besluttede på stedet at tage dialogværktøjet i brug.

”Vi kunne godt tænke os at gennemføre øvelsen med alle vores forflytningsvejlederne. De har den direkte kontakt med medarbejderne og kan hver især tage et hjælpespørgsmål med hjem i deres lokale afdeling. Det vil løfte os som gruppe og højne kvaliteten i arbejdet,” vurderer Dorte Rishøj, der er arbejdsmiljørepræsentant og ansvarlig forflytningsvejleder.

Dagens øvelse bragte ikke deltagerne igennem alle spørgsmål. Alligevel fik gruppen fra Hjørring et hint om, hvor der måske skal sættes ind. De har allerede meget fokus på risikovurdering ved forflytninger.

”Men vi har et arbejde med at få kulturen ud i det yderste led, så der risikovurderes, hver gang en medarbejder træder ind ad døren til en borger. Det vil vi arbejde videre med,” siger Dorte Rishøj.


Senest revideret den 03. marts 2021