Tekst og foto: Freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Åbne kontorer kræver særlig god indretning og akustik
Med indretning kan man gøre meget for at mindske forstyrrende støj og fremme det gode samarbejde i storrumskontoret. Det handler om, at aktiviteterne i rummet er vedkommende for flest muligt. At kontoret passer til de mennesker, der skal arbejde i det.
Læs også: Ved nybyggeri og renovering: Tænk støj og akustik ind fra starten.
”Jo flere man sidder sammen, og jo mere forskelligartet arbejdet er, jo større krav stiller det til indretning, akustik, placering af medarbejder og særlige stilleområder eller stillerum. Det er ofte ikke tænkt godt nok ind fra starten, og så kræver det en stor indsats at forbedre forholdene”, siger Per Møberg Nielsen, der i mange år været en af landets førende eksperter i støj og akustik i kontorer og institutioner.
Kontoret skal afspejle de forskellige arbejdsopgaver
Det vigtigste råd er, at man går tværfagligt til værks, når der skal findes løsninger. Akustikere kan benytte simuleringsprogrammer til at vurdere et rums lydpotentiale, men de kan ikke forudsige medarbejdernes arbejdsmønstre uden input.
Arkitekten, akustik-eksperten og medarbejderne må derfor sætte sig sammen og afdække behov og muligheder:
Hvem har glæde af at arbejde tæt sammen i teams? De kan måske med fordel placeres sammen. Teams kan ændre sig over tid, så tænk fleksibelt her.
Hvem arbejder meget koncentreret og fordybet, og hvor stor en del af arbejdstiden har de brug for det. De har ofte brug for at kunne arbejde uden støj og forstyrrelser. Måske skal de have eget cellekontor eller bare nem adgang til fordybelsesrum.
Hvem arbejder med rutineopgaver og kommunikation? De vil ofte have en helt anden tolerance over for støj. Selvom ikke alle har brug for at tale sammen om arbejdsopgaverne, kan det virke stimulerende at mærke andres tilstedeværelse.
De tre grupper giver jer et overordnet indtryk af behovet, men det er en kompleks øvelse, da folk ofte har et varieret arbejde og skiftende behov. I kan dykke dybere ned i behovet med supplerende spørgsmål eller analyser:
Hvor ofte er medarbejderne på kontoret? Nogle arbejdspladser har en fremmødeprocent på under 60, fordi folk arbejder hjemme eller ude af huset. Så er der måske ikke behov for faste pladser til alle. Måske free-seating er en mulighed.
Har medarbejderne brug for reoler eller skabe tæt på arbejdsområdet? Og kan behovet reduceres?
Hvor ofte og hvor længe vil medarbejderne have brug for at benytte et-personers telefon/videomøderum, fordybelsesrum eller mødelokaler? Det giver en indikation på, hvor mange af den slags rum eller nicher, der er brug for, og hvor de skal placeres.
Hvem har brug for fortrolige samtalerum, hvor ingen kan se eller lytte med?
Kortlæg bevægelsesmønstre og tilpas jer og rummet efter det
For at få den optimale indretning, er det også nødvendigt at se på logistikken. Hvilke bevægelsesmønstre vil medarbejderne have? For eksempel:
Hvem render ofte til møder eller til satellit-funktioner som fordybelsesrum og kaffeautomat. Kan de placeres, så de ikke forstyrrer på vej ind og ud?
Dem, der ofte bruger printeren, kan sidde tættest på den. Er der mange, der printer, er det måske idé at have flere printerrum.
Undgå, at hovedfærdselsåren til kantinen går gennem storrumskontoret.
Caféområdet skal ligge så tæt på kontoret, at man bruger det og alligevel så tilpas for sig selv, at det ikke er til gene.
Nu er I ved at få et overblik over, hvordan I kan indrette cafémiljøer, mødelokaler og stillerum lige der, hvor behovet kan opstå. Den slags lokaler giver medarbejderne mulighed for at tage mere hensyn. For eksempel ved at gå for sig selv med personlige samtaler, møder og lignende.
Inddel det store rum i mindre enheder
I kan inddele storrumskontoret i mindre enheder, hvor det giver mening for medarbejderne.
Prøv at adskille de støjende og koncentrationskrævende opgaver. Det kan for eksempel ske ved at flytte borger/kundebetjening væk fra det åbne kontor.
Opstil eventuelt støjskærme, reoler med lyddæmpende materiale eller plantevægge mellem de forskellige teams.
Reoler og støjskærme med akustiske egenskaber er velegnede til at bygge lydbarrierer mellem forskellige arbejdsområder. De kan også bruges til at skabe mødenicher midt i et lokale.
Lydtætte samtalebokse og mobile lyddæmpende skærme kan inddæmme støj fra telefonsamtaler og online møder.
Plantevægge kan give en visuel adskillelse, som samtidig har en beroligende effekt på nervesystemet.
En fordel ved skærme og reoler er, at de er lige så fleksible som arbejdspladsen. Projekter kommer og går, nye samarbejdsrelationer opstår, og folk flytter plads og skifter job.
Reguler lydens bevægelse med akustiske løsninger
I kan regulere akustikken via materialer og rummets udformning, så man på en afstand af 6-7 meter ikke kan høre, hvad der bliver talt om. Det gøres med akustiske tiltag som lyddæmpende lofter, vægge og eventuelt gulve. Er det ikke nok, kan man tilføje
1. Lyddæmpende møbler, udsmykning og opslagstavler. Der er mange – også smukke muligheder.
2. Kunst, logoer og fotografier kan for eksempel trykkes helt skarpt på akustiske plader eller tekstiler til at montere på væggen. Der findes også akustikskærme, som lyset kan trænge igennem.
Læs mere om akustisk tiltag i BFA’s artikel: Fem tips om bedre akustik.
Kilder og mere viden
Per Møberg Nielsen har skrevet vejledningen ’Støj på kontoret – om indretning, akustik og støjdæmpning’, der er udgivet af BFA Handel, Finans og Kontor.
Idékatalog om akustik i storrumskontorer kan hentes på Arbejdsmiljøforskningsfondens hjemmeside her.
BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA) har lavet tre målrettede guider, der giver bud på, hvordan man kan tackle støjproblemer i eksisterende kontorer. De er suppleret med en guide til de vigtigste overvejelser, inden man etablerer nye, åbne kontormiljøer. Hent de tre guider her.