APV fase 3: Inddrag sygefraværet

I skal inddrage sygefravær i jeres APV-arbejde. Det betyder, at I skal vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til det samlede sygefravær.

Det er ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til. Formålet er at opdage, om der er problemer i arbejdet eller arbejdsmiljøet, der kan medvirke til jeres samlede sygefravær. Hvis der er, skal det forebygges.

Cirka hver tredje sygedag på det danske arbejdsmarked skyldes ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forhold i arbejdsmiljøet, men der er store variationer mellem branche- og jobgrupper.

Selvom I måske har lavt sygefravær, skal I alligevel vurdere, om nogle af jeres arbejdsmiljøforhold har potentiale til at medføre sygefravær. Det giver jer nemlig mulighed for at forebygge, ’før skaden sker’.

NFA udarbejdede i 2019 ’Fraværsrapport 2019 – Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark’, der konkluderer, at følgende arbejdsmiljøproblemer typisk medfører øget risiko for fravær:

• Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø øger risikoen for sygefravær, særligt langvarige sygemeldinger. Det gælder primært lav indflydelse i arbejdet, lav anerkendelse fra ledelsen og høje følelsesmæssige krav.
• Hyppige oplevelser med vold, trusler, konflikter eller mobning er tydeligt relateret til højere sygefravær, især langvarigt fravær. Personer der selv oplever mobning, har markant højere fraværsniveauer.
• Højt selvrapporteret fysisk arbejdspres samt arbejde med ergonomisk uhensigtsmæssige stillinger er knyttet til øget sygefravær, primært det langvarige. Eksempler er tunge løft og gentagne vrid og foroverbøjninger.
• Medarbejdere, der udsættes for vådt arbejde og hudkontakt med kemikalier, har højere sygefravær, især af længere varighed. Det er for eksempel hyppig håndvask eller hudkontakt med desinfektionsmidler og rengøringsmidler.
• Forstyrrende eller meget høj støj i arbejdsmiljøet giver også øget sygefravær blandt medarbejdere.

Arbejdstilsynet har desuden lang erfaring med, hvad der kan være udløsende faktorer. Det kan for eksempel være:

• Mangel på indflydelse og udfordringer
• Stor arbejdsmængde og tidspres
• Dårlige arbejdsstillinger
• Arbejdsulykker.

Forhold med størst risiko for sygefravær varierer fra branche til branche. I kan se, hvilke problemer, der er typiske i jeres branche i Arbejdstilsynet’s (AT’s) arbejdsmiljøvejvisere. Eller alternativt i AT’s APV-tjeklister.

I kan se på jeres egen statistik over sygefravær, Hvis I synes, at det er vanskeligt at analysere sådanne data, kan I eventuelt hente hjælp i HR-afdelingen eller hos eksterne arbejdsmiljøkonsulenter.

I må ikke tage udgangspunkt i enkeltpersoners fravær, men udelukkende se på overordnede mønstre i jeres statistik over fraværet. Det kan være, at der er højere fravær blandt personale inden for særlige arbejdsområder eller personale, der arbejder på bestemte tidspunkter.

Arbejdsgivere må ikke spørge om årsagen, når en medarbejder melder sig syg. Statistikken kan derfor ikke sige noget om, hvilke sygdomme eller forhold, der ligger bag fraværet.

I stedet kan I supplere med andre oplysninger fra for eksempel:

• jeres løbende dialog med kollegerne
• trivselsmålinger
• statistik over arbejdsulykker
• jeres afdækning af arbejdsmiljøforhold
• I kan også spørge medarbejderne direkte, om de mener, der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til fravær.

Arbejdsmiljøorganisationen skal holde fokus på de fælles forhold i arbejdsmiljøet.

I kan dog godt undersøge, om konkrete symptomer blandt enkelte medarbejdere er tegn på en bredere problemstilling i arbejdsmiljøet.

Læs mere om sygefravær og arbejdsmiljø i vores tema her.