Del: - -

Er der plads til forbedring i jeres forflytningspraksis?

Forflytninger er en stor del af arbejdsdagen for mange, der arbejder inden for social- og sundhedsområdet, og kan være forbundet med udfordringer i arbejdsmiljøet. Med værktøjet ’Forflytningsblomsten’ får I hjælp til at udpege årsager og løsninger til de konkrete udfordringer I står med.

Sådan arbejder I med at forbedre jeres forflytningspraksis

En god praksis omkring forflytninger afhænger af mange forskellige faktorer. Værktøjet ’Forflytningsblomsten’ består af otte blade, som hver repræsenterer en faktor. Disse hjælper jer med at komme hele vejen rundt om den konkrete udfordring. 

I kan tage udgangspunkt i en konkret forflytningspraksis, eller I kan diskutere generel vedligeholdelse og forbedring af arbejdsmiljøet hos jer.

Værktøjet kan downloades som pdf her:   

 

Bliv guidet gennem værktøjet med en faciliteringsvideo

Til dette værktøj er der en faciliteringsvideo, der guider jer igennem’Forflytningsblomsten’ fra start til slut. Alt tovholderen skal gøre på dagen er altså at trykke play, og derefter følger I sammen instruktionerne trin for trin.

 

Sådan kommer I let i gang:

Værktøjet tager ca. 50 minutter, hvis et enkelt blad gennemgås. Værktøjet forlænges med syv minutter ved hvert blad. Sæt gerne lidt mere tid af, end I skal bruge.Inden I går i gang med værktøjet, skal tovholderen sørge for at:

 

  1. der er repræsentanter fra arbejdsmiljøgruppen (eller andre relevante) til stede, som kan tage processen videre.
  2. I sidder sammen i grupper à 4-5 personer.
  3. det er besluttet, om I skal tage udgangspunkt i en konkret forflytningspraksis eller arbejdsmiljøet mere generelt.
  4. der er udvalgt, hvilke blade i forflytningsblomsten I skal nå omkring ift. den aktuelle problemstilling.
  5. hver gruppe har følgende materiale klar: 
    -    Arbejdsark med forflytningsblomsten (printet ud - I finder det på side 2 i PDF’en)
    -    Et A3-papir med tre ringe tegnet på som en skydeskive 
    -    Post-its og skrivegrej

Når I har afsluttet arbejdet med værktøjet, samler tovholderen og arbejdsmiljøgruppen op på diskussionen og beslutter, hvem der gør hvad, hvordan og hvornår.

Ros og ris

Vi vil gerne have dine input til værktøjerne og jeres arbejde med arbejdsmiljøet.

 

Materialer og links til flere ressourcer

Introduktion til værktøjet

Se en kort introduktion til værktøjet og bliver klar til at gå i gang.

Til jer der er tovholdere

Se flere gode råd til dig som tovholder i filmen her.


Senest revideret den 04. november 2024